Skibsmaalings-Instruktion
Af 26. November 1909
År: 1909
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 144
UDK: 629.120
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
ling, lægges over Jernspidsen paa den ene Opsætningsstang, hvor-
paa Baandet, i en efter den omtrentlige Bredde afpasset Længde,
lægges i sit Leje mellem Jernspidserne paa den anden Opsæt-
ningsstang, saaledes at det viser klart og uden Tørn mellem
Stængerne. Disse opsættes nu saadan mod Inderklædningerne,
at Baandet, naar det er strammet, viser nøjagtigt tværskibs
gennem det Dybdemærke paa Stængerne, ved hvilket Bredden
skal optages. Opsætningsstangen, gennem hvis Leje Maale-
baandet er vist, nedtages, og Breddemaalet aflæses paa det
Punkt af Maalebaandet, som hviler i Lejet. Ved Nedtageisen
af Stangen maa det paases, at Baandet og dermed Punktet
ikke forrykkes, og Baandet bør derfor fastholdes langs med den
nedtagne Stang; skulde det desuagtet være forrykket indefter,
vil man, ved at stramme det tilbage til Lejet, finde det rette
Punkt, hvortil Breddemaalet skal aflæses.
•Øver s te Bredde (se Fig. III, IV og V), der burde
maales ved det øverste Punkt af Dybden, kan, da den horison-
tale Retning gennem dette Punkt gaar gennem Dækket, ikke
optages paa dette Sted, men den maa enten maales umiddelbart
under Dækket langs Retlinjen a b eller over Dækket ligesom
ved Maaling af Dæksbjælkens Bugt (jfr. dette Atsn. Pkt. 5), og
den maalte Bredde korrigeres da, i Fald Siderne ikke ere lod-
rette. Skulde imidlertid Lugekarme eller langskibs liggende
Forstærkninger foranledige, at der bliver Knæk i Baandet,
flyttes Opsætningsstængerne saa langt ned, at det gaar frit.
Naar denne Bredde saaledes optages under dens rette Plads,
maa i Tilfælde af udfaldende Skibssider et Tillæg, og for ind-
faldende Skibssider et Fradrag gives, alt efter Størrelsen af
Hældningen paa Afstanden mellem den rette Plads og den
Plads, hvor Bredden er maalt.
Nederste Bredde (se Fig. III og IV) er i ethvert
Tilfælde Bredden af Bunden, saa langt som denne findes at
være retlinet tværskibs; i fyldige Skibe Afstanden mellem de
Steder af Bunden, hvor denne begynder at hæve sig over
Horisontalen; i skarpe Skibe i Almindelighed Kølsvinets og
Sandbordenes Bredde. Forefindes i fladbundede Skibe en
skraatliggende Klædningsplanke paa det Sted, hvor Skibssidens
og Bundens Inderklædninger støde sammen, maales nederste
Bredde til det Sted, hvor ovennævnte Klædninger vilde støde
sammen, hvis en saadan Planke ikke fandtes (se Fig. V).
I de Tværsnit, som falde under Afsætninger i Dækket,