Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

12G lukkede. Det hollandske Jernbaneselskab foreskriver 450 ni fra det fremskudte Signal til Hovedsignalet og regner donne Afstand som Bronisevej for de hurtigste Tog, hvis Maksimalhastighed er 80 km i Timen. I Schweiz er Bremseafstanden som Regel 300 m, og i Italien er den 600 in. Man vil heraf se, at Meningerne er meget delte, og Maalet for den nødvendige Bremseafstand ret forskelligt opfattet i de forskellige Lande. Ad Beregningens Vej kan man tilnærmelsesvis bestemme Bremseafstanden, naar To- gets Hastighed, Bremsekraftens Størrelse og Banens Stigningsforhold er kendt. Tages som Eksempel et af Statsbanernes Hurtigtog paa Strækningen Nyborg—Strib og forudsættes, at 75 pCt. af dettes Vægt er afbremset, samt at Togets Hastighed er 90 km i Timen i det Øjeblik, Bremsningen paabegyndes, da vil den beregnede Bremseafstand være 510 ni paa horizontal Bane. Paa Fald eller Stigning af 1 : 100 maa tillægges henholdsvis fradrages 97 m, og største, henholdsvis mindste beregnede Bremseafstand vilde da blive 607 henholdsvis 413 m. Antages, at der hengaar 3 Sekunder fra det Øjeblik, Signalet bemærkes, og indtil Bremsen sættes i Virksomhed, maa disse Afstande forøges med 25 ni pr. Sekund, svarende til 90 km i Timen, og de virkeligo Bremseaf stande vil da blive 682 m for Fald 1 : 100, 585 in for horizontal Bane og 488 m for Stigning 1 : 100. 1 R. v. Stockerts »Handbuch des Eisenbahnwesens« findes angivet (Gennemsnits- værdier af de for Tiden opnaaeligo Bremseaf stande paa horizontal Bane for Tog betjente af en moderne, hurtigvirkende Luftbremse og afbremsode med 100 pCt. af allo Vogn- aksler for Hastigheder indtil 130 km i Timon. Fremstillingen, der er grafisk, viser, at Bremseafsfanden vokser betydelig med Hastigheden, og at den bl. a. kan ansættes til ca. 400 m for 90 km i Timen, ca. 650 ni for 110 km i Timen og ca. 825 in for 120 km i Timen. En Bremseafstand af 4(M) m for Tog med Hastighed 90 km i Timen paa horizontal Bane maa herefter anses foi opnaaelig under tilsvarende Forhold ogsaa paa Stats- banerne, i hvert Fald naar Vakuumbremsen forbedres som omtalt i Betænkningen, og Bremseafstanden maa da kunne fastslaas ti] 500 m for Fald 1 : 100, 400 m for horizontal Bane og 300 m for Stigning 1 : 100, alt for lige Bane. Der er ved Statsbanerne foretaget enkelte Prøvekørsler til Bestemmelse af Bremseafstanden, men Resultaterne er for variable til at danne Grundlag for bestemte Regler for Bremseafbtandens Størrelse. Dette har sin Grund i, at Prøvekørslerne ei for faatallige til, at de Uregelmæssigheder, som hidrører fra Vanskeligheden ved at fremskaffe ensartede Forhold under Forsøgene, kan udlignes. Ret beset kan der vel overhovedet ikke opstilles nogen Regel for, hvor og hvornaar en almindelig Bremsning ska] indledes, det maa alle Dage blive en Øvelses- og Skønssag for Lokomotivføreren, thi han alene kan bedømme og vurdere de for- skellige Forhold, der er bestemmende for den enkelte Bremse vej. Han kender Togets Hastighed, han skal være underrettet om Togets Vægt, han ved, hvor mange Aksler der er betjente med Bremse, og han mærker hurtigt, hvilket Værd, disse Aksler har for Bremsningen. Han er endvidere fortrolig med Banen, dens Kurver, Stigninger og Fald, og er i Stand til at tage alt fornødent Hensyn til Vejrforholdene m. v.