Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

127 Ud fra disse forskellige Forudsætninger bestemmer Føreren i hvert enkelt lillælde, hvor Bremsning skal indledes, og hvor kraftigt den skal gennemføres or at opnaa en rettidig Nedsættelse af Hastigheden eller fuldstændig Standsning paa rette Sted. ® Betingelsen for, at han kan gøre dette, er imidlertid i første Række, at han ved, ivor han er, og hvor langt han er fjernet fra det Sted, hvor han skal standse. Al Kørsel er baseret paa Afstandsbestemmelser, og disse faar en ganske særlig Betydning foran stationerne. I sigtbart Vejr understøttes Afstandsbestemmelserne af Genstande i Ter- rænet, der kan være højst forskellige, idet hver Fører vælger sine Mærker; det kan være et vandløb, en Overkørsel, et Hus eller en Gruppe Træer, men noget maa der være, som kan give Føreren Oplysning om, hvor han er. Selve Hovedsignalet oplyser kun lidet 1 saa Henseende. Det kan være underkastet forskellige Lysvirkninger og derved blive mere eller mindre tydeligt til forskellige Tider af Dagen, Lyset kan brænde mere eller mindre klart, hvorved Afstanden i Mørke synes mindre eller større, og endelig kan alene den Omstændighed, at Signalet ofte ses i betydelig større Afstand end paakrævet, i høj Grad vanskeliggøre Afstandsbestemmelsen. I usigtbart Vejr vil de nævnte selvvalgte Mærkers Hjælp let kunne svigte Føreren er da henvist alene til sit Kendskab til Banen og til saadan Nedsættelse af Hastig- heden, at han kan standse Toget med kort Varsel. Men slig forsigtig Kørsel volder Tidstab, Uregelmæssigheder i Toggangen og dermed Fare for Togsikkerheden, ogsaa derigennem at langsom Kørsel foran Signalerne frister til hurtig Kørsel paa andre Steder i den Hensigt saa vidt mulig at bringe Toget rettidig frem. Derfor maa der i usigtbart Vejr i passende Afstand foran Ho vedsign alet gives Lokomotivføreren en sikker Underret- ning om dettes Stilling, og der maa endvidere gives ham Midler i Hænde til altid at fore- tage de fornødne Afstandsbestemmelser. Den første Fordring er imødekommet paa den overvejende Del af Udlandets Hovedruter ved Anvendelsen af det fremskudte Signal, som enten kan være anbragt i ensartet Afstand foran alle Indkørselssignaler eller i Afstande fra dette, der varierer med Stigningsforholdene paa Banen. Særlige Midler til Afstandsbestemmelser har man sjældnere i Udlandet, vistnok kun i Belgien og Holland, mæi det har ganske utvivlsomt en stor Betydning, om man ved et eller flere faste Mærker kan erstatte Føreren de Mærker i Marken, som usigtbart Vejr skjuler, og samtidig give Underretning om Afstanden til Hovedsignalet. Naar man ret betænker, hvor uanseligt, ja næsten forsvindende lille, et Signallys under visse Vejrforhold kan være i Forhold til sin Betydning, og tager i Betragtning, at Togvægten er vokset ganske betydelig siden det nuværende Signalreglements Til- blivelse i 1903, saa synes det ikke muligt vedblivende at bibeholde den nuværende Ord- ning med Anvendelsen af et enkelt Signal foran Hovedparten af vore Stationer. En Repetition af dette gennem et almindeligt indført fremskudt Signal maa sikkert anses for nødvendig. Skal der imidlertid foretages on Ændring i saa Henseende, maa det først under- søges, om ogsaa Hovedsignalets Stilling foran Stationerne er den bedst mulige, thi dette er i første Række bestommen.de for Stationens Sikkerhed. Ved »Almindeligt Signal- regloment« er Stationens Grænse til hver Side angivet ved et fast Stationsmærko, der enten kan være selvo Indkørselssignalmasten eller on foran denne og mindst 100 in foran Stationens ydersto Sporskifte paa en Telegrafstang eller særlig Stang befæstet kvadratisk, hvidmalet Skive. Herefter kan Indkørselssignalmasten staa bagved Stationsgrænsen, hvor langt angives ikke, men det kan være indtil 200 à 300 ni. Bromseaf stand en bliver