Bilag Til Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

147 paa den ydre Sporstreng hævede sig jævnt paa Sporkransen, til denne ca. 1 m længere fremme stod i Højde med Skinneoverkant, hvorefter Hjulet bevægede sig jævnt fremad og tværs over Skinnen, til det 6,3 m længere henne faldt ned udenfor Skinnen. Selv med det skæve Træk fra Rangermaskinens inderste Nødkæde i Vognens Kobling kunde Hjulets Opklatring paa Skinnen ikke forhindres. Alle Akselkasser havde tilstrækkeligt Slør baade i Længde- og Sideretning, og Akslerne var ikke bøjede; kun Bærefjedrene viste nogen Uregelmæssighed, idet Afstanden fra Fjederkurv til Langdrager var 160 mm ved forreste indvendige Hjul, 161 — — — udvendige — , 162 — — bageste indvendige — , 163 — — — udvendige — . Vognen syntes herefter baaret over Kors alene af de to højeste Fjedre, hvorfor disse blev dels omskiftede, dels udvekslede, dog var Vognen forinden prøvet i en 150 ni Kurve, hvorved det konstateredes, at forreste udvendige Hjul løftedes fra Skinnen enkelte Steder, saa vidt det kunde ses 10—15 mm. Ved en fornyet Prøve den 27. Januar med de omskiftede Fjedre viste Vognens forreste Hjul ingen Tilbøjelighed til Opklatring i en 150 m Kurve, men overført til Slagterisporet, som fremdeles henlaa urørt, konstateredes en ringe Løftning af forreste udvendige Hjul ved et bestemt Sted i Sporet, men Afsporingen udeblev baade ved lang- som og hurtigere Kørsel. Da et Forsøg med andre Qd-Vogne gav samme Resultat, at ogsaa deres forreste yderste Hjul løftedes fra Skinnen uden at afspore, maatte det med (»rund antages, at nævnte Opklatring kun kunde skyldes Fejl i Sporet, medens Vognens Fejl maatte anses for hævet. Til nærmere Belysn ng af Spørgsmaalet blev Vognen vejet ved Hjælp af 4 Erhardt’ske Vægte, dels før og dels efter Omskiftningen af Fjedrene, med det ved neden- staaende Skitser angivne Resultat.