Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911

D&esk fes?'5 INDLEDNING. FFENTLIGE Slagtehuse med Slagtetvang skyldes i første Række Ønsket om en saa effektiv Kødkontrol som mulig, hvorved maa forstaas den Kontrol, som fra det offentliges Side føres med Slagtedyrenes Sundhedstilstand og med Kød og Indvoldes Anvendelighed til Menneskeføde, og hvis Op- gave det er at hindre Nydelsen af Kød, der maa anses for farligt for Mennesker. De Sygdomme, som Mennesket kan paadrage sig ved Nydelsen af usundt Kød, er væsentlig Bændelormssygdomme, Trikinsygdomme, Milibrand, Snive, Tuberkulose og Kødforgiftninger. Kontrol med Kød, der er bestemt til Menneskeføde, er ikke nogen ny Opfindelse af vor Kultur. Allerede i Oldtidens Kulturstater havde man Bestemmelser vedrørende Anvendeligheden af Dyrenes Kød. Ægypterne skel- nede saaledes mellem »rene« og »urene« Dyr. De sidste maatte ikke spises, og Præsterne foretog nøje Undersøgelser af det Kød, der ofredes og spistes. 1 Mosebøgerne forbydes det Israelitterne at spise »urene« Dyr, hvortil henregnedes de hovbærende Dyr Hesten og Æslet, Kamelen, Svinet, Ha- ren, Kaninen o. fl. Mosebøgernes Bestemmelser, der yderligere er udfor- mede i Talmud, gælde den Dag i Dag for Jøderne. I Fønikien var Nydelsen af Svinekød forbudt, hvilket ligeledes er forbudt alle Muhamedanere. Kristen- dommen modsatte sig Nydelsen af Hestekød af religiøse Grunde for derigen- nem at komme de hedenske Ofringer tillivs og skabte derved en Fordom mod dette Kød, der har holdt sig lige til vore Dage. Saa stærk kan den Slags Forestillinger blive, at man paa Island end ikke under Hungersnød spiste