Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911

År: 1911

Forlag: Fredericia Centraltrykkeri

Sted: Fredericia

Sider: 77

UDK: 637.5-fre-gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
6 Hestekød! Først ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede begyndte man igen at spise Hestekød i Danmark, væsentligst paa Regeringens Initiativ. I Oldtidens Rom blev alt det falbudte Kød undersøgt, det fordærvede konfiske- redes og kastedes i Tiberen, og Sælgeren straffedes. For Unddragelse af denne Kontrol var fastsat Bødestraffe, og der foreligger Beretninger om Slagte- re, der Aar 164 f. Chr. er bievne mulkterede for at have falbudt ukontrolleret Kød. Tidlig i Middelalderen udviklede der sig en ret velordnet Kødkontrol i Tyskland, baaret frem af Frygten for de Sygdomme, man mente at kunne paadrage sig gennem Berøring med og Nydelsen af Kød af syge Dyr. Det var særlig Syfilis, man frygtede, og som man troede, man kunde paadrage sig dels gennem Kvægets Blæreonnssygdomme, dels og især gennem Kvægtuber- kulosen. I Slutningen af det 18. Aarhundrede kom man imidlertid paa det rene med, at Kvægets Tuberkulose intet havde med Syfilis at gøre, og nu gik man. til den modsatte Yderlighed, idet man søgte at bekæmpe Befolkningens Afsky mod tuberkelbefængt Kød — man anede jo ikke den Gang Sammenhængen mellem Kvægets og Menneskets Tuberkulose. Man naaede efterhaanden til den Anskuelse, at der overhovedet slet ingen Fare var forbunden med Nydelsen af Kød af syge Dyr, og i en stor Del af Tyskland ophævedes igen de gamle Kontrolbestemmelser, og de offentlige Slagtehuse nedlagdes. Først i Midten af det 19. Aarhundrede, da store Trikinepidemier hærgede Tyskland, vaktes Interessen for Kødkontrol igen, og i Løbet af faa Aar indførtes den paany i de fleste tyske Byer. Forinden havde dog Paris i Aaret 1810 opført det før- ste offentlige Slagtehus i den nyere Tid. Herhjemme var der i ældre Tider saa godt som ingen Kontrolbestem- melser for Forhandling af Kød. Dels herskede der jo den bekendte Afsky for at røre ved døde eller syge Dyr — det var »uærlig« Gerning, der tilfaldt Rak- keren — dels var Tuberkulosen hos Kvæget den Gang ukendt. Den vigtigste af de gamle Bestemmelser fandtes i Slagterlavets Artikler af 1683: »Befindes nogen befængt eller selvdødt Kvæg at falbyde, have et halvt Hundrede Rigsdaler til Børnehuset forbrudt«. Ellers har man i Danmark kun haft Bestemmelser af rent midlertidig Karakter i Anledning af paa de Tider herskende smitsomme Husdyrsygdomme, eller som kun have gældt for enkelte Byer. 1 1808 udsted- tes en kgl. Resolution om Oprettelsen af Hesteslagterier, og ved denne Lej- lighed paabødes en for hele Landet gældende Kontrol med al Hesteslagtning. Denne Bestemmelse hævedes imidlertid igen i Aaret 1869. Kødkontrol i moderne Forstand er da af ret ny Dato herhjemme. I