Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

165 des Bevægelse, som de have, meddeelt en Vinkelhastighed t modsat Retning, saa stor som den, hvilken det Hjul har, paa hvilket stal construeres en Curve, der ved bestandigt at tangeres af den paa det andet Hjul anbragte genererende Curve, saa vil det være det samme, som om dette Hjul stod stille og det andet væltede sig om det med begge Hjuls indbyrdes Hastighed, og med begge Deelcirklerne bestandigt i Berøring, og Linien, som den anden Tand stal have, bliver da et Stykke af epicykloidal Bue, der er frembragt ved Rulning af Cirklen B paa A. Er den genererende Curve en lille Cirkel, hvis Centrum ligges i Delings- cirklen, da vil det let indsees, at den genererende Curve bliver-en Linie-, der allevegne er saa meget frastaaende fra den Epicykloide, der vilde danne sig ved Centrets Bevægelse, som Radien af den lille Cirkel om det i Delkngsvinklen liggende Centrum er stor. 691. Er den genererende Curve en anden Linie, da er vel Bestemmelsen af den afhængige Curve ikke saa simpel; men alligevel indsees, at man i andre Tilfælde paa lignende Maade kan bestemme den. Holder man fast derved, ar det med Hensyn til den relative Bevægelse, er ligegyldigt om den ene Delingscirkel antages fask, og den anden vælter sig derom, eller om begge Centrer ere stilleliggende, da vil man indsee, at hvis man lader den bevægelige Cirkel være forsynet med Tænder, og fortegner Tandens Curve paa den faste Cirkels Plan i saa mange Stillinger fom muligt, saa vil den Linie, der er Enveloppen til alle de forskjellige Stillinger være den Curve, efter hvilken den sogte Tand maa construeres. Under Bevægelsen maa nemlig, naar den genererende Curve gaaer over fra een Stilling til en anden, der ligger uendelig nær derved. Tændernes Plan dreje sig om begge Deelcirklernes Beroringspunkt, og altsaa beskrive Uendelig smaa Cirkel- buer. Det vilde imidlertid selv for Praxis vcere usikkert, at bestemme en Tands Form paa denne Maade, saa at man enten analytisk maa bestemme AZqvationen for den em velopperende Curve, eller ved Raisonnement soge at henføre den til en anden bekjendt Curve, med hvilken den har samme Genesis. Er saaledes den genererende Curve en Nar dins til den som bevægelig anseete Deelcirkel, da vil som Fig. 365 viser, Curven ab af Tænderne af Hjulet B, naar A er den som bevægelig anseete Cirkel, være Enveloppen af de Rum, som Radien aIbI har beskrevet, medens Deelcirklen A er rullet paa Deel,' cirklen Ar eller den Curve, fom indeholder alle Tangeringe, saa at det, da Normalerne til Berøringspunkterne T m, bestandigt skulle gaae igjennem Berøringspunkterne til enhver Tis af Deelcirklerne, vil indsees, at Curven amb, der envelopperer at bx, ikke er andet, end Epicycloiden, der beskrives af eet af Punkterne i Cirklen T m C,, der har til Diar meter Radien i Cirklen A, der antages at rulle paa Cirklen B. Betragter man en sacn dan Cirkels Bevægelse, naar de« inden i Cirklen B, rutter paa saa lang en Bne, fom