Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
den, paa hvilken Cirklen A er rvllet, saa bil, i enhver af dens Stillinger Normalen til
Punktet m af den Curve, der horer til denne Cirkel, gaae igjennem dens Versringspunkt
1' med Cirklen A, og Tangenten mcr gaae igjennem Centret C og A , der antages at
være kommet til en corresponderende Stilling.
Vælge vi som andet Exempel det Tilfælde, at den genererende Curve var
Developpanten til den Cirkel, paa hvilken den er anbragt, hvilken Cirkel som siden
nærmere vil sees, maa være noget mindre end Delingscirklen, da vil i dette Tilfælde det
La, efter de her som bekjendte anseete Egenskaber ved denne Curve indsees, nt den tilsva-
rende Curve maa være Developpanten til den anden Cirkel B, eller til en inden for den
liggende Cirkel, hvis Bestemmelse vi! ffee i det Folgende.
Anmærkning 1. Naturligviis kunde man aldeles analytiff bestemme ZEqvatio-
tionen af den genereerte Curve ved LEqvationen for den genererende og ved den givne Længde
af Centralafstanden og Forholdet mellem Deelcirklernes Radius; dette har og været forssgt
af Euler i den forhen citerede Afhandling, og senere af Clapeyon i en Afhandling i An-
nales des mines Tom. 9, p. 601 ; men da dette hverken leder til nogen praktisk vigtig
Sætning, og heller ikke saa vidt jeg skjsnner, giver nogen klarere Forestilling om Aarsa-
gerne, hvorfor man vælger de i Praxis brugelige Constructioner, og tillige leder til hejst
complicerede AZqvationer, hvis Deduction optager en ikke ringe Plads, saa har jeg ikke
turdet optage disse forresten i theoretifk Henseende ret interessante Undersøgelser.
Anmærkning 2. Naturligviis kunde man og gjerne udlede Formen af den generer
rende Curve, ved, som Betingelse for den jevne Bevægelse, at fastsatte, at de effective Vægt-
stangsarme ffulde være i et constant Forhold til hverande; men for at komme til de samme
Oplosninger, som de, der her ere givne, maavte man da antage Frictionen = o; thi
ellers vil Kraftyttringen, som Tanderne maa udeve mod hverandre, ikke længer ffee nor#
malt- da det forende Hjul ikke allene stal overvinde Modstanden normalt paa Tandens
Curve, men og Frictionen, der virker tangutielt. Som siden stal vises, naar Frictionen
paa Tandhjul omtales, er egentlig ikke Trykket som Hjulene forplanter, constant; men vel
Hastigheden. At beskrive Curven, der forplantede et constant Tryk lod sig vel gjore;
men vilde give meget complicerede Curver og ikke videre være til Nytte for Praxis, da
deels Frictionen ved Tandhjul ikke er betydelig, deels ikke altid kan holdes uforandret.
Den eneste Forfatter, der saavidt mig er bekjendt har gjort opmærksom herpaa, er Mail-
lard i hans Methode non velle de la Mecanique, Vienne 1800; men da Sagen i
praktisk Henseende ikke forekommer mig at have videre Vigtighed, vil jeg kun desangaaende
henvise til dette, i flere Henseender ret originale Skrift.