Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

167 Anmærkning 3. Det vil af de i denne Artikkel forte Naisonnements være tilr skrækkeligt indlysende, hvorfor Betingelserne, at Frictionen stal under Tandhjulets Bevæ- gelse være = o, og Forplantningen af Bevægelsen steer jevnt, ikke kunne forenes. For at nemlig ingen Friction skulde finde Sted, eller rettere kun en rullende Friction, maatte de to Tandcurvet rulle paa hverandre, saa at altsaa, hvis den ene betragtes som fast, den anden maatte successivt dreje sig om de Beeoringspnnkter, som den havde fælleds med den forste; men da det er nødvendigt for at frembringe en jevn Forplantning, at Bevægelsen ffal ffee, som om Delingscirklen rullede paa hverandre, saa kunne naturligviis begge Betingel- ser kun fyldestgjsres i den Stilling af Hjulene, i hvilken Tændernes Curver falde sammen med Delingscirklerne, hvilket kun kan være i eet eneste Punkt, saa at der i alle andre Stillinger maa være strygende Friction. Det er derfor at undre sig over, hvor hyppigt man træffer det Udsagn, at epicykloidale Tænder ikke have Friction; en Mening, som ettdnu Leblanc har gjentaget i Texten til sine Choix de Modelles etc. 692. Skal et Tandhjul bestandigt fore et andet, og det aldrig kan træffe sig,' at det førte Hjul bliver forende, da kan det ene Hjul have fremspringende Tænder, og det tilsvarende kun indskaarne, og Formen af Reversen af Tanden bliver da ligegyldig; men ikke saa, hvis det kunde træffe sig, at Bevægelsen kom til at gaae i omvendt Retning. Man maa derfor, naar Hjulene ffulle vexelviis fore hverandre, give den oprindelige Bagside af Tænderne den Form, som vilde være den rette, hvis det oprindelig fsrte Hjul havde været det forte. Vel kunde nu dette ffee, ved at lade ligesom hvis det ene var bestandigt forende, kun det ene Hjnl have fremspringende Tænder og det andet kun Jndr stjceringer, og ved Hjul, af hvilke det ene kun har cirkulaire Tænder maa man og gjore dette; men heller vælger man ved andre Tandformer af Grunde, der siden ville blive om- talte, at lade begge Hjul have Tænder, der gaae baade inden før og uden for Deelingsr cirklerne, saa at det kan ansees, som om man havde to forffjellige Tandsystemer, af hvilke det ene paa Hjulet A har fremspringende Tænder og paa Hjulet B fordybede, og det andet System omvendt paa Hjulet B fremspringende, og paa A fordybede Tænder, saa det ene System virker hvis A faa er B og det andet naar B fa a er A og enhver en- kelt Tand vil da saaledes kunne blive symmetrisk med Hensyn til den Radius, der gaaer igjennem Delingspunktet. At Tænderne maa gaae et saa stort Stykke saavel indenfor Delingscirklerne, som udenfor dem, at de kunne fatte een eller flere Tænder paa eem gang, saa at i det mindste den ene Tand fører, indtil den næstfølgende har fattet til- strækkeligt, forstaaer sigaf sig selv. Jndskjæringerne maae naturligviis være saa dybe,.