Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

174 at beregne den Actkonsmcrngde, som Fricionen, i det en Stok er gaaet fra een Stilling tit en anden, faae Værdien 2fP, S-+ B, r _ „L+A, 1 R V cos ax 1 1 R cos £ ar et Integral, hvis Grændser svare til de Værdier of åx ved hvilke Stokkedrevet fatter Hjul, tanden eller flipper den, for hvilke det ikke er vanffeligt at faae endelige Værdier; men da dette Integral er transcendent, kan man indskrænke sig ril en simpel Approximation ved <it udvikle Functionerne under Integraltegnet i Rækker. Tages paa denne Maade Inte- gralerne fra den variable Sterelse, der svarer til det Tidspunkt, da Stokken eller Tanden begynder at fatte, og til den, der svarer til den Tid, da den igjen flipper, saa vil man, naar man indskrænker sig til de forste Led af de respective Rækker, i hvilken tang j å og 4 ----v-7- ere udviklede, hvilket er nøjagtigt nok, da disse to Værdier åt og å2 alUd cos 2 mane blive smaae og Rækkerne, fom bekjendt, ere stærkt convergerende, erholde Integralet fp. R, *£=*£r (å, - åa. Man vil derefter lægge Mærke til,, at ved Stokkedrev, førte af Hjul, enhver Stok farer i det Mindste indtil det øjeblik, da Stokkens og den foregaaende Tands Berørings- punkt ere komne til Centrallinien; antager man, at den ikke fører længer, saa vil deraf følge, at åx — å2 ikke er andet, end den Vinkel, som Radierne, der er trukne gjeumm Aperne af tø hinanden nærmest liggende Stokke, gjore med hverandre, og å2 den Vinkel, fom C Cr danner med den Radius, der gaaer gjennem Centrum af den Stok, der tangerer Centrallinien. Kaldes altsaa s Delingen eller Buen Rx (å —åx) der ligger mellem Centrene af to hinanden paafolgende Stokke, og lægges Mærke til, at man paa Grund af Stokkens ringe Tykkelse istedetfor å, R kan sætte dens Sinus r eller for åx Størrelsen —, saa vil Vcerdien for den af Frictionen absorberede Actionsmcengde T. , c n (R 4” Ri ) H F vcere = f r1 —>• 1 og R + Kf Rx FR = fPI a 2' hvilken sidste Størrelse er Frictionens Middelmvment, fom maa føjes til den active Kraft p,, der virker paa Hjulet i den 2Eqvation, der indeholder de almindelige Betingelser for dets Bevægelse.