Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

181 denies Overflade. Ec A den Actiousmængde, som Hjulene forplante, udtrykt bed tt x Fod og V Periferiehasiigheden i Delingen, udtrykt i Fod, saa vil det Tryk, som Hjulet kunde rænkes at rrdove tangentielt paa Delingscirklen være y* Af dette Tryk kan da bestemmes, naar Hjulenes Form er givet, det couftante eller variable Tryk, ;fom Tæn- dernes Curver udove paa hverandre, hvilket vi ville betegne med Px og hvilket siden vis blive nærmere omtalt. Er I Tandens Længde, 1± dens Bredde, og edens Tykkelse, skulde I o - altsaa PI = 'R 2 , naar'K betyder den siorste Værdie, som Brndcoefficient tor have naar der stal være Sikkerhed for Brud, og af denne AZqvarion lod sig da Tandens Di- mensioner ved Roden bestemme, naar man kjendte den Værdie af R, der er passende, og Størrelsen af Afslibning, som man vilde tillade. Af denne LEqvation folger da at, det er hensigtsrncesslgt med Hensyn til Styrken at gjsre Tænderne saa korte, som muligt, hvilket og afandre Grunde er trlraadeligt, samt endvidere, ak den storsteStyrke vilde naaes med mindste Masse, naar Tænderne vare tykke, hvilket derimod af andre Grunde aldeles maa fraraades at gjsre, saa at det indsees, at denne AZqvation kun kan være til liden Nytte for Praxis, hvis man ikke forst har bestemt 1 og den passende absolute Værdie for }z og c. Bestemmelsen af 1 vil siden blive omtalt; her altsaa kun nogle Bemærkninger med Hen- syn til Værdierne for 1, og c. Tages Hensyn til Afflidningen, saa er det indlysende, at den vil blive større, jo større Trykket er, søm udøves paa en Eenhed af Overflade af Tanden, øg jo større Vevægelseshasiigheden paa denne Overflade er; dette vilde altsaa lede til den Slutning at Tanden burde være saa bred som muligt øg Hastighederne saa smaae fom muligt, men derved vilde og Trykket ved Forplantningen af den samme Actions- mængde forøges. Da saaledes Theorien vanskeligt kan lede til et bestemt Resultat, er det en Selvfølge, at Erfaring her næsten ene kan være ledende, og at de forskjellige Angivelser hos praktiske Forfatter ere hejst afvigende. Ieg antager næsten, at det vil være rig- tigst at bestemme 1, derved, at man sætter som Maximum af Tryk, der udøves paa Tændernes Overflade, 1000 til 2000 tt pr. Qvadrattomme af Berøringsfladen; eller naar Bredden af Berøringsfladen omtrent anflaaes mellem 1 — 2 Linier, aldrig mere end 150—300 tt pr. lobende Tomme af Tandens Bredde, thi ved hojcre Tryk er ellers Afflidningen før stor. Farey mener, dog uden atj give Grunde, at man kan antage, at naar man multiplicerer Tandens Bredde i Tommer med dens halve Tykkelse, da har man Antallet af Qvadrattommer paa hvilke Trykket ndoves, og paa en saaledes bestemt Qvadrattomme bor trykkes i det højeste med 450 tt. Deraf lader sig da lt bestemme.