Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

9 med Bolte mod Randen af en Skive, der er gjort fast paa det andet Stykke af Axen, eller danner hvad man kalder en Brems og altsaa kunne tillade, at det Stykke, hvorpaa Krykken sidder, gaaer rundt uden at det andet Mastinerke gaaer med saasnart Modstan, den ved Omdrejningen bliver større, end Fricrionsmodsianden paa Skiven. Denne Kob- ling, der saaledes som den er afbildet i Figuren, tillige kan tjene som Udlsser, er ret hensigtsmæssig; men bliver som oftest efter nogen Tids Forlob los i Bremsen, saa, ledes at Axen siaaer stille, naar den ikke stulde. Som oftest hidrører dette fra, at Bremsen ikke kan klemme tilstrækkeligt, da den ikke er stiv nok, hvis den, som sædvan- ligst steer, gjsres af Smedejern; jeg holder det derfor for bedre, at man, hvis man vil bruge denne Kobling, gjsr Stykkerne af Bremsen af Stobejern, eller, hvis man ikke behover nogen longitudinal Bevægelighed af Axen da at anvende andre Organer, der i det Folgende ffnlle blive omtalte. En sædvanlig Construction af Skivekobling sees Fig. 233 A og B og er uden videre forstaaelig af Figuren. Den samme anvendes og ved Træeaxer, saaledes fom §tg. .234 A og B viser. Den indsættes da i Form af 2 Vladtappe ved hver Hals. En Construction af Skivekobling, der tillige paa en Maade kan regnes til Krykkekoblinger, der er meget solid, sees Fig. 235. A, B, C, D. Fig. A viser Gjennemsnittet af den hele Kobling, Fig. B Gjennenr- snittet af Stykket, der er fastgjort til N, Fig. C samme seet i Advers og Fig. D det seet i Revers; Constructions vil af Figurerne være tilstrækkelig let forstaaelig. 569. Afvige Axerne mere fra at være Forlængelse af hverandre, da bruges nogle andre Koblinger, af hvilke jeg vil anføre tø, der temmeligt hyppigt have været anvendt. Hug. 236 A øg B viser en Kobling, der hyppigt har været anvendt hvor Axerne ligge parallele, men i nogen Afstand fra hverandre. Det vil af Figurerne sees, at Axerne ere forbundne med hverandre ved Hjælp af en Arm, der staaer ud fra det ene Stykke af Axen, og er forbundet til en lignende Arm paa det andet, eller, som det i Figuren er afbildet, til Radierne til et Hjul, der sidder paa det andet Stykke af Axen ved Hjelp af en Mellemstang mellem begge, der kan dreje sig om en fra hver udstaaende Tap. Et lignende Organ har oste været anvendt af Watt før at koble Svingr hjulsaxen til den drejende Axe. Dette Organ, der kan forplante Bevægelsen uforandret naar begge Arme ere lige lange, vil siden blive omtalt, fom omvendt ogsaa for det Tilfælde, at Axerne ligge parallelt t længere Afstand fra hverandre. I det Tilfælde, at Omdrejningsaxerne ikke ere parallele, men gjore en Vinkel med hverandre, er det saakaldte Universal!ed, der er afbildet i §19.237A og B anvendeligt. Det vil af Figuren sees, at paa hver Apes Ende, er fastgjort en Gaffel, der i Enden af sine Grene har et (2)