Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

12 visse Dele udaf eller i Forbindelse med de øvrige, eller hvad man kalder sætte fra og sætte til, tjene de Mechanismer, som man benævner Udløsere, af hvilke jeg her vil beffrive de, der anvendes ved Axer; de andre ville paa behørigt Sted blive omtalte. 571. Det vil let indsees, at nogle af de allerede beskrevne Koblinger saasom Muffe ko bl in gen, Krykkekoblingen o. s. v. kunne anvendes til dette Brug, saasnart de kun forsynes med en saadan Indretning, at de under Gangen kunne bringes i en saadan Stilling, at de enten loses ud, eller sættes til, hvilket da den Bevægelse, ffal meddeles Muffen eller Krykken, kun bestaaer i en Bevægelse langs med Axen let kan ffee paa flere Maader, der ret strap nærmere ffulle blive omtalte. Muffen har imidlertid den Fejl, at det er vausseligt, at faae den igjen til at tage fat, da den kun gaaer ind t en vis Stilling af Apens Stykker med hverandre, saa at den næsten ikke lader sig bruge, hvor det kommer an paa at sætte til under Bevægelsen, og Krykken har den Fejl, at den gaaer saa stort et Stykke frit inden Jndgribning finder Sted, saa at Krykkerne klappe sammen med et stærkt Slag, hvis Axerne have en nogenledes hastig Omdrejning. Dette er da Grunden hvorfor man ikke gjerue anvender disse Koblinger hvor det kunde træffe sig, at der baade stal sættes fra og sættes til under Bevægelsen. For en Deel er vel denne Fejl afhjulpet ved den Fig. 232 afbildede Krykkekobliug med Klemmering, ved hvilken Klemmer ringen kan ved Stedet give noget efter. Foruden disse benyttes og Udløsere, der bestaae af et Par ffraae tandede Skiver, saaledes som Fig. 238 AB vise, af hvilke A viser Køblingen lukket og feet fra Siden, Fig. B viser en af de tandede Skiver sect fra Enden, saaledes at Tænderne blive synlige. Det er heraf indlysende, at den ene Skive sidder fast paa den ene Axe, og den anden er ssydelkg, men ikke drejelig paa den anden Axe, der tillige med en Tap er forbundet med den forste, saaledes, at den kan drejes om Uden at tage det førstnævnte Stykke med sig, hvis Skiverne, hvis Tænder gaae i modsat Retning, ikke gribe fat i hverandre. Trykkes den løse Skive op til den faste, saa vil altsaa, naar Trykket vedvarer i Omdrejning, naar Skiverne have n Tænder, begge Skivers Tænder falde ind i hverandre og føre hverandre med sig. Gjores Skiverne saaledes, at de ikke have Tænder; men kun ere rite paa deres Overflade, da Lr det at betragte, fom om de have et »endeligt Antal Tænder og da gribe de strap ind i hver- andre; men det er let at indste, ot Trykket, hvorved begge Skiver nærme sig til hver, andre, maa vedblive, og dernæst at det maa være saa stort, at Frictionen bliver til- strækkelig til at hindre Omdrejning. Det vil da heraf sees, at hvis ikke Skiven bliver meget stor, da ffal der ved Maskiner, der forplante nogenledes betydelig Kræfter, et højst betydeligt Tryk til at bevirke den behørige Frictionsmodsiand, saa at denne Skive