Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

248 Vandet ind i een af to Pressecylindre, saakedes, at den ene ganer op medens den anden gaaer tilbage o. s. v., forstaaer sig af sig selv og behover ikke nærmere at omtales, og paa denne Maade kan man da efter de forffjellige Hjemed, hvortil man vil bruge den hydrauliske Presse variere dens Form en heel Deel; nogle af disse Forandringer, der ere betingede ved Operationer, hvortil Arbejdsorganer siden blive omtalte, ville blive nær- mere omtalte i Læren om Arbejdsorganer. Anmærkning 2. Detailtegning af forffjellige hydrauliffe Presser findes hos Leblanc Recueil des machines, instrumens, appareils etc. saasom t Partie Ire PL 10, 11 ag 12 en Presse af Moutgolfier, PI. 67 og 68 een af Spiller, og Partie 2me PI. 44 og 45 een af Traxler og Bourgois. Disse Tegninger beklager jeg ikke at have kunnet bruge ved Udarbejdelsen af nærværende da det er mig blevet afslaaet, at laane disse Blade af det den polytechniske Læreanstalt tilhørende Exemplar af denne Samling, der er det eneste, der mig bekjendt, for Tiden findes her i Byen; men naar under Arr bejdsorganer Organer til at sammenpresse blive omtalte, haaber jeg at ffulle kunne supplere det Forsømte, da Leblanc er forskrevet til Højskolens Bibliothek, og der henvises altsaa til denne Afdeling. 746. Det Tryk, fom en Overfladeenhed af den indesluttede Vædske stal udsve, har man naturligviis i sin Magt, at bestemme ved det Tryk, fom man lader fen lille Koib udove; er Størrelsen af dette bestemt, da maa man, naar Størrelsen af det Tryk, som den store Kolb flal udøve, tillige er givet, indrette dennes Størrelse der- efter og er omvendt givet den store saavel som den lille Kolbs Gjennemsnit, samt Stør- relsen fif Trykket, som den store stal udøve, da maa man rette derefter det Tryk, der udeves paa den lille. I Almindelighed er der efter min Formening aldeles ingen For- deel ved at lade Trykket paa en Overfladeenhed være meget stort, thi det er vanskeligere, at faae Stobejernet tilstrækkeligt tæt i Massen for at det ikke stal lade Vædske slippe igjemiem, holde Pakninger, Ventiler odl. tætte o.s.v., jo større Tryk man virker med, og jeg troer saaledes, at ffjondt Anffaffelsesomkostningerne blive lidt større derved, har man Fordeel af nt gjøi'e den store Kolb saa stor, som nødvendigt er, for ikke at have mere, end 4— 500 S’ Tryk paa hver Qvadrattomme, istedetfor at man ofte træffer hydrostatiske Presser, der arbejde med er Tryk paa Qvadrattommen af 1—2000 U, ja endog derover. For at kunne alligevel faae den fornødne Hastighed af den store Kolbs Bevægelse, eller for at kunne benytte f. Ex. et Menneskes hele Kraft, om man bruger denne ril at drive Trykpumr pen, maa man da heller lade denne flaae saameget desto raskere. Vist nok vil derved Mod-