Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

249 standen imod Vandets Bevcegelse gjennem Ventilerne blive noget sterre; men det er for Intet at regne, naar man betænker, hvor lidet Vand der stal presses ud. 747. Hvor stor Frictionen er ved den hydrauliske Presse, er umuligt at sige med nogen Bestemthed, da man ikke kan bestemme hvor stort Trykket er af Pakningen og man saa vanskeligt kan gjore Forsøg med store Presser. Det er mig heller ikke ber kjendt, at der har været gjort nogensomhelst vigtige Forsog desangaaende; i Gilberts Am näler Tom. LX, p. 1. anføres et Forsøg af Michelsen, efter hvilket der til at hæve en Last af 42,000 tt brugtes 47 S; for at holde Ligevægt med Trykket paa Kolben behover des 43 ft, uagtet dertil efter de stedfindende Dimensioner af Stempler og Vægtsiænger for Last og Kraft ikkun skulde behoves 32 ft, saa at der altsaa var tabt mere end Z af Trykket ved Frictionen, hvilket synes at være for stærkt. Det kan imidlertid forklares for en Deel af den meget lille Trykpumpe, der kun havde | Somme i Gjennemsnit, saa at Pakningen sandsynligviis har været meget lang i Forhold til Tykkelsen af Kolben, hvilket naturligviis giver et meget stort Forhold mellem Kolbens Grundflade og den Overflade, hvorpaa Stoppebsssen trykkede, og tillige det ringe Tryk, der neppe var 400 ft pr. O.vadrattønime, saa ar det særdeles let kan være Tilfældet, at Pakningen var presset især paa Trykpumpen, unødvendigt stærkt til Kolben. At gjore en nøjagtig Regning over Frictionen er vanffeligt og det af Grunde, der ved at omtale Dampmaskinkolbers Friction ere givne; den største Friction finder naturligviis Sted i Trykpumpen og mindre vigtig er den i den store Cylinder. Antage vi, at ved Trykpumpen Pakningen er lige saa bred, fom Radien lang, hvilket den sjeldent er, og at den trykkes mod Kolben med samme Tryk, fom Vandet udover, hvilket er det stærkeste, den behover at trykke, saa blives altsaa To- taltrykket paa Kolben i det højeste 2 r2 mP, altsaa Frictionsmodsianden 2 r2 ?rP.f. For f kan man, da Læderet altid er smurt og Kolben godt poleret, neppe antage mere, end 0,06, saa at altsaa F = o, 12r2P; men Trykket, som Kolben udover paa Vædffen er F nk altsaa -p — 0,12 eller altsaa det Tryk, der udeufra maa udøves paa Kolben Pi = 1,12 P eller P — 0,9 P,. Den trykkende Overflade paa den store Kolbe har sjeldent storre Bredde, end £ af Kolbens Radins, saa at under samme Hypothese, som den ovenfor antagne, Fx = 0,03 P; men Trykket P2, som Kolben udover udad er = P —Fx eller altsaa P„ = O, 97 P altsaa P2 = O, 87 Px. Saaledes kan da selv under Forudsætninger, der ere ufordeelagtigere, end de sikkerligt i Almindelighed ere i Praxis, da Læderet neppe i alle Punkter udover lige stort Tryk, Frictionen ikke formindffe Trykket mere, end omtrent |, saa at jeg holder det for at være sandsynligt (32)