Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
imidlertid indsees, at saadanne Skiver, hvis Fortrin ere at give en særdeles jebn Bevæ-
gelse, og ikke at give Stod, hvis de pludseligen sættes i Forbindelse med hverandre
fordre en stærkt Klemning mellem begge Skiver, hvis de ikke skulle glide, hvilket altsaa
giver en stærkt Tapfriction, endvidere afflides de let noget og trykke altsaa ikke saa stærkt
mod hverandre, som de flulle, eller og de modtage esterhaanden en Slags Politur, der
gjor, at de ikke ved samme Tryk mod hverandre have samme Frictionsmodstand, og
saaledes flikke de sig ikke til at forplante betydeligt store Kræfter, men vel til at for?
plante smaae Kræfter. De anvendes hyppigst ved Scekkevinder i Moller o. s. v»
Sædvanligst gjsr man saadanne Skiver af Træe og beflaaer dem med Læder, der har
Kjsdsiden udad, og indgnides af og til med Kridt for at Skiven kunne have stærkere Fric-
tion mod hverandre; bedre er det at gjsre dem af Iern, for ar de ikke skulle kaste sig, og hæfte
Læderet paa Stobejern. Undertiden, hvor det lader sig gjore, lader man og deres Tapr
lejer være flyttelige, saa Skiverne kunne ffrues mod hverandre, undertiden lader man og
Fjedre trykke mod den ene Skives Tapleje og derved holde Skiverne sammen, eller og
man lader en Vægt bevirke paa forskjellig Maade denne Tilnærmelse. Maaden at sætte
disse Skiver fra og til, eller hvad der er det samme, at forhindre eller bevirke den drevne
Axes Omdrejning, er den samme, fom ved Tandhjul og vil der blive nærmere omtalt.
576. For at forhindre Glidningen af de ovenfor omtalte Skivers Nander paa
hverandre, kan man naturligviis forsyne dem med Jndgribninger, der hindre den ene
fra at dreje sig uden at tage den anden med sig, men tillade forresten ved Omdrejning
Tænderne at gribe ind i hverandre, og igjen træde ud, saa at en Omdrejning alligevel
kan ffee, som om ingen Tænder vare tilstede; disse Ophojninger er det, uran har kaldt
Tænder og Hjulene desaarsag Tandhjul. Sædvanligst bruges cylindriske Hjnl for at
forplante Bevægelsen til en anden parallel Axe, enten eet enkelt Par, hvis Omdrejnings-
retningen kan vendes om, eller 3 Hjul, hvis den stal blive uforandret, og Keglehjul,
hvis Bevægelsen stal forplantes til en Axe, der gjor en Vinkel med den foregaaende,
i hvilket Tilfælde da Omdrejningsretningen ogsaa vendes om; men hvis de parallele ligge
langt fra hinanden, bruger man og hyppigt ved Keglehjul at forplante Bevægelsen til
en Axe, der gjor en Vinkel med den forrige, for derfra at forplante den til en tredie Axe,
der gjsr en Vinkel med den anden og er parallel med den fsrsie. Ved Hjælp af flere
Tandhjul kan man og forplante en Bevægelse til en Axe, der har en hvilkensomhelfi
Beliggenhed i Rummet imod den fsrst omdrejende Axe. Naar de allene ffutle forplante
en Bevægelse uden videre at forandre den, da er det en Selvfølge, at i samme Tid
ligestore Stykker af Hjulenes Pereferie maae, om man saa kan sige,. vikle sig af hverandre,