Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
16 imidlertid indsees, at saadanne Skiver, hvis Fortrin ere at give en særdeles jebn Bevæ- gelse, og ikke at give Stod, hvis de pludseligen sættes i Forbindelse med hverandre fordre en stærkt Klemning mellem begge Skiver, hvis de ikke skulle glide, hvilket altsaa giver en stærkt Tapfriction, endvidere afflides de let noget og trykke altsaa ikke saa stærkt mod hverandre, som de flulle, eller og de modtage esterhaanden en Slags Politur, der gjor, at de ikke ved samme Tryk mod hverandre have samme Frictionsmodstand, og saaledes flikke de sig ikke til at forplante betydeligt store Kræfter, men vel til at for? plante smaae Kræfter. De anvendes hyppigst ved Scekkevinder i Moller o. s. v» Sædvanligst gjsr man saadanne Skiver af Træe og beflaaer dem med Læder, der har Kjsdsiden udad, og indgnides af og til med Kridt for at Skiven kunne have stærkere Fric- tion mod hverandre; bedre er det at gjsre dem af Iern, for ar de ikke skulle kaste sig, og hæfte Læderet paa Stobejern. Undertiden, hvor det lader sig gjore, lader man og deres Tapr lejer være flyttelige, saa Skiverne kunne ffrues mod hverandre, undertiden lader man og Fjedre trykke mod den ene Skives Tapleje og derved holde Skiverne sammen, eller og man lader en Vægt bevirke paa forskjellig Maade denne Tilnærmelse. Maaden at sætte disse Skiver fra og til, eller hvad der er det samme, at forhindre eller bevirke den drevne Axes Omdrejning, er den samme, fom ved Tandhjul og vil der blive nærmere omtalt. 576. For at forhindre Glidningen af de ovenfor omtalte Skivers Nander paa hverandre, kan man naturligviis forsyne dem med Jndgribninger, der hindre den ene fra at dreje sig uden at tage den anden med sig, men tillade forresten ved Omdrejning Tænderne at gribe ind i hverandre, og igjen træde ud, saa at en Omdrejning alligevel kan ffee, som om ingen Tænder vare tilstede; disse Ophojninger er det, uran har kaldt Tænder og Hjulene desaarsag Tandhjul. Sædvanligst bruges cylindriske Hjnl for at forplante Bevægelsen til en anden parallel Axe, enten eet enkelt Par, hvis Omdrejnings- retningen kan vendes om, eller 3 Hjul, hvis den stal blive uforandret, og Keglehjul, hvis Bevægelsen stal forplantes til en Axe, der gjor en Vinkel med den foregaaende, i hvilket Tilfælde da Omdrejningsretningen ogsaa vendes om; men hvis de parallele ligge langt fra hinanden, bruger man og hyppigt ved Keglehjul at forplante Bevægelsen til en Axe, der gjor en Vinkel med den forrige, for derfra at forplante den til en tredie Axe, der gjsr en Vinkel med den anden og er parallel med den fsrsie. Ved Hjælp af flere Tandhjul kan man og forplante en Bevægelse til en Axe, der har en hvilkensomhelfi Beliggenhed i Rummet imod den fsrst omdrejende Axe. Naar de allene ffutle forplante en Bevægelse uden videre at forandre den, da er det en Selvfølge, at i samme Tid ligestore Stykker af Hjulenes Pereferie maae, om man saa kan sige,. vikle sig af hverandre,