Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

har oste været anvendt, navnligen mellem Hjulene paa Dampvogne. Det vil indsees, at den Kraft, der af en tangentielt virkende Kraft meddeles Stangen mellem begge Krumtappe, er variabel for de forffjellige Stillinger af Radien, men da Modstandens Momenter aldeles efter samme Lov ere variable, fom Kraftens, saa vil altsaa den drejende Axes Bevægelse uforandret kunne forplantes. Det vil indsees, at Størrelsen af de ligestore Radier er i theoretist Henseende ligegyldig, naar de kun ere noiagtigt ligestore; men i Praxis fordrer Styrken, at man gjor Radien saa lang som Omstændighederne tillade, for ar Trykket, som Stangen lider, skal ved Forplantningen af samme Actionsrncengde blive saa lidet, som muligt, saa at altsaa Stangen ikke behover at være saa tyk for ikke at spilde Actionsmængde ved snart at flydes, snart at trækkes. Krumtappene kunne naturligviis gjores paa sædvanlig Facon med Bugt, eller og med en udsiaaende Nokke paa Radien af et Hjul, der ligger uden for sit Tapleje, saaledes som i det folgende nærmere vil blive viist, naar Krumtappen, som Organ til at transformere en Bevægelse bliver omtalt. Undertiden anbringer man paa denne Ape et Svinghjul for bedre at fore Axen rundt i de Stillinger hvor Trækstangen ligger i Centrallinien; ligeledes anvender man og undertiden i samme Ajerned to Træksiænger, hvis Jndgribuingspunkter ligge i Radien der gjor en ret Vinkel med hverandre. Denne Maade at forplante uforandret en omdrejende Bevægelse, er ved flere Lejligheder særdeles anvendelig især hvis Forplant- ningen skeer igjennem et noget længere Stykke Vej, saasom 16—20 Fod. Kun maa det ved dets Anvendelse bemærkes, at Trækstangen successivt beskt iver det hele Fladerum, der ligger imellem Cirkelbuen, som Nokken beflriver, og to Tangenter der trækkes parallele med Centrallinien, saa at Pladsen derimellem maa være fri, hvilket ofte kan være til Hindring for Anvendelsen. 575. Lader man to Skiver, der ere bevægelige om en Axe, med Kanterne gnide paa hverandre, da vil, hvis den ene drejer sig bestandigt om i en vis Retning den anden ligeledes dreje sig om i modsat Retning, saafremt ikke Modstanden mod Om- drejningen er større, end den Modstand, fom den forste Skive lider mod at glide paa den anden, hvis den stod stille. Paa samme Maade vil og Forplantnittgen finde Sked, ti! en Omdrejningsaxe, der gjor en Vinkel med den forrige, hvis to Kegler gnide med deres krumme Overflade paa hverandre. Det vil ligeledes indsees, at der altid vil, om man saa kan sige, afvikles ligemeget af begge Oberfiader saa at begge Skivers Periferiehastighed vil blive den samme, men Vinkelhastigheden t omvendt Forhold til begge Skivers Radius, saa at det samme Organ ogsaa kan bruges til ar forandre Har stigheden i et vilkaarligt Forhold allene ved at give Skiverne forffjellig Radius. Det vil