Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

14 dog holder jeg det for rigtigst, altid at bruge en Gaffel. Undertiden har man og brngt uden om Halsen at lægge en Ring med en ndsiaaende Nagle, der gaaer op i Stangen igjennem et noget aflangt Hul; men jeg seer ingen Fordele af denne Construction. En ret sindrig Maade, at lose ud, er anvendt af Aubertin ved Boervcerket t Toulouse, og beffrevet af Poncelet i hans lithographerede elementaire Forelæsninger. Han har nemlig ladet Hylsen udvendigt have en temmelig stejl Skruegang, der har een Omgang, og derefter kun en simpel ringformig Uddrejning; uden for Axen sidder en Gaffel, der kan dreje sig om sine Pdderspidser, og foroven har en Tand, fom man kan lade falde ned paa Hylsen, hvor den da snart vil gribe ind i Helicen og tvinge Hylsen til enten at nærme sig til eller fjerne sig fra Indgribningsstedet efter som Helicen gaaer om den ene eller den anden Vej, saalænge, indtil Tanden har naaet den aldeles ringformige Omr drejning og derved bringer Hylsen til at staae stille. Lader man Hylsen være anbragt paa den drejende Deel af Axen, om jeg saa kan sige, eller den, der vedbliver efter Udlos- ningen at være i Bevægelse, da kan man have flere Stykker Helicer, af hvilke et gaaer ret om, et andet forkeert, og kan altsaa ved at lade Tanden gribe ind i den ene, eller den anden Helice lose ud eller sætte til efter Godtbefindende. Denne Maade at udløse, er især ved sværere Maskinerier at anbefale, da ved disse Klemningerne undertiden kunne, være saa stærke, at een Mand kan have Besværlighed med at lose ud; ved denne Udlosning derimod virke de omdrejende Kræfter selv til at udlose, saasnart Tanden ferst er inde i Helicen. § . 3. 573, Forstjellige fra disse Organer ere de, der benyttes til at forplante en omdrejende Bevægelse naar Omdrejningsaxerne ligge længere fra hverandre, eller gjore en større Vinkel med hverandre; nogle af disse forplante blot Bevægelsen, naar Axerne ligge parallele, andre naar de gjore en Vinkel med hverandre, andre igjen ligegyldigt hvilken indbyrdes Beliggenhed Axerne have; de fleste af disse Organer tjene tillige til at forandre Hastigheden, og ville derfor, saavi'dt de tjene dertil, blive omtalte senere. 574, Anbringes paa Endepunktet af to Radier af samme Længde, hvis Omr drejningsaxer ligge hinailden parallele, en udfkaaende Nokke, øm hvilken en Omdrejning kan finde Sted, øg forbindes disse to Nakker med en Stang af samme Længde, som Centralafstandene, da vil den ene Nokke ikke kunne have nogen anden Bevægelse, end at bestride den samme Cirkel i samme Tid, som den anden, og saaledes vil da den drejende Apes Bevægelse kunne forplantes andetsteds hen, saa langt, fom rnan med Bekvemmelighed kan for Mellem stang en s Skyld. Denne Forplantningsmaade