Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

272 Lredie Aapitel. Organer til ot bevirke en -evn Hastighed. §. 1. 764. Atle i de føregaaende Kapitler omtalte Organer ere da saaledes indret- tede, at den oprindeligt bevcegende Deel af Organet vedbliver at bevæge sig med den for det bestemte Hastighed; men idet det forplanter Bevægelsen til den Deel, fom det fører, forandrer det dennes Hastighed paa den forlangte Maade, og paa denne Maade bevirkede da og de i dette Afsnits 1ste Kapitel omtalte Organer en jevn Hastighed; men foruden disse gives endnn en anden Klasse af Organer, der bevirke en jevn Hastighed i det de forhindre, at noget enkelt af de til et heelt System forbundne Organer antage anden Be- vægelse, end en jevn, eller tilncermelsesviis jevn, eller i det mindste en Bevægelse, der er mere jevn, end den vilde have været, om ikke saadanne havde staaet i Forbindelse med det hele System, og disse Organer ere det der i Almindelighed bencrvner Regular torer eller undertiden og Moderatorer. Disse Organer anvendes i Almindelighed i de Tilfælde, da der enten ikke kan bestemmes en nøjere bestemt Lov for Ujevnhederne saar ledes, at man ved Transformation kan frembringe en jevn Hastighed, eller hvor en »jevn Bevægelse af enten Modtagelsesorganet eller Arbejdsorganet vilde være ffadelig selv om de andre Organer havde en jevn Hastighed, eller hvor man af andre Grunde maa anvende et Transformationsorgan, der uden Anvendelse af Regulator vilde give en skadelig ujevu Bevægelse, saaledes som Tilfældet navnligen er med Krumtappen, eller endelig hvor de ere begvemmere at anvende, end de i hiint Kapitel omtalte Transformationsorganer, hvis Brng tillige der er omtalt. En ujevn Bevægelse af det hele System af Maskinorganer, der ere forbundne sammen, kan, naar ikke i Systemet skudes saadanne Organer, som de t forrige Kapitel omtalte, der transformere Bevægelsen saaledes, at umuligt baade den forte og forende Deel kan have en jevn Bevægelse, hvilket Tilfælde naturligviks her ikke vil kunne komme under Betragtning, som i den almindelige Maskinlære er viist, kun opstaae derved, at der ikke til enhver Tid er Ligevægt mellem Modtagelsesorganets consumerede og Arbejds- organets depenserede Actionsmængde, og som Følge deraf maae Regulatorerne fortrinsviis ssge at bevlike en saadan Ligevægt, hvilket naturligviks kan skee paa en doppelt Maade, enten ved at virke paa Bevægerens depenserede eller paa Modstandens consumer ede Actions- mængder, hvilket sidste igjen kan flee ved enten at virke paa Nyttelasten eller paa de stader lige Resistentfer. Kan Ligevægten ikke tilvejebringes mellem de elementaire Actionsmæng- der, kan den ofte tilvejebringes mellem de totale Actionsmttngder, der depenseres og consu-