Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

273 meres i en periodisk Tid og man har da i sin Magt ved ot forege Inertien at holde Systemets Bevægelse saaledes, at Hastigheden kun kan variere imellem vilkaarlige Grcendr ser; og de Organer, der virke paa denne Maade, danne da en anden Klasse af Ner gulatorer. § . 2. 765. For at virke til Ligevægten mellem de elementaire Actionsmængder kan man da saaledes enten virke til at forøge eller formindske ester Behov Modtagelsesorgar net eller Arbejdsorganets Actionsmængde, eller til at forege eller formindske de skadelige Resistentser. Organer, der skulle virke paa den Actionsmængde, der meddeles Modtagelses- organer, eller fom Arbejdsorganet meddeler, maae da være forfljellige efter disse Organers Natur, og ligesom i Læren om Modtagelsesorganerne for Vandhjul, Vejrmøller og Damp,' maskiner er viist, hvorledes det Hjælpeorgan ffulde være indrettet, der directs virkede, saaler des vil og i Læren om Arbejdsorganer blive viist hvilke Hjælpeorganer, der ved ethvert af dem passende kunne anvendes; men, fom allerede er feet i Læren om Modtagelsesorganer, scrttes det dirette virkende Hjælpeorgan sædvanligst i Bevægelse ved et Mellemorgan, der saaledes indirecte er regulerende, og af saadanne Organer haves flere, der her have deres rette Plads. 766. Det hyppigst ved en Maskine med roterende Bevægelse anvendte Organ af denne Art, er den saakaldte Wattske Moderator eller Centrifugal- pendlet, der allerede i Forbigaaende har været omtalt saavel under Vandhjul, som un- der Dampmafliner. Fig. 444—450 vise forskjellige Consiructioner af Centrefugalregnlatøf ren, af hvilke dog de to forste ere de hyppigst anvendte. De forffjellige Constructioners praktiffe Hensigtsmæssighed vil siden blive omtalt. I Hovedsagen bestaaer da den sæd- vanlige Construction af en opstaaende Spindel, paa hvilken er befæstet ved er Charmere to Stænger, der enten som i Fig. 444 kun naaer til Spindelen, eller som i Fig. 445 krydse den. Stængerne bære paa Enden en Kugle eller anden Vægt, øg er forbunden ligeledes ved Charnierer med to andre Stænger, der ere befæstede til en Hylse, der kan skydes op og ned af Spindelen. Omkring Hylsen fatter paa een eller anden Maade en i Enden gaffelformig Vægtstang, hvis Ende altsaa kan bevæges op og ned. Høvedstængerne tillige med Forbindelsessicengerne danne da saaledes et Parallelogrom, hvis ene Hjerne er aldeles fast paa Spindelen og hvis andet ftydeligt derpaa. Fjerne altsaa Kuglerne sig fra Spindelen paa Grund af Centrifugalkraften, da maa Enden af Vægtstangen bevæge sig enten op eller ned, efter det forffjellige Arrangement af Stængerne, og denne Bevægelse (35)