Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

300 hjul hvilken Hastighed, man bil. Af disse Grunde foretrække de fleste Constructeurer, hvor det lader sig gjore, at sætte Svinghjulet paa Dampmaffiner og andre Steder, hvor Krnmtapbevcrgeise findes, paa selve Kruuitapaxen og saa nær ved den, som muligt, og scedr vanligsi paa den Side hvor Axen er forlænget ind til det vorige Maskineris, samt ved andre Maskiner paa en Hovedaxe saa nær ved den største Modstand, der skal reguleres, som muligt. Ved frnaae Maskiner, der skulle forplante Kræfter under 1 Hestes Kraft, bruger man dog undertiden, hvor Pladsen og Beqvemmeligheden fordre det, ar sætte Svknhjulet paa en anden Axe, ja mon har endog Exempler paa, at en saadan Axe gjsr en Vinkel med den forste og er forbundet med den enten ved Keglehjul, eller ved Nemme saaledes, at man har et liggende Svinghjul til en horizontal Axe; men hvor dette ikke er nødvendigt, bor det neppe bruges. 786. Man finder an fort hos adskillige Forfattere f.Ep Nordivall, Busch o. fl. efter Polheru, at Svinghjul bor have en saa stor Nadins, fom Længden er af et Pendel, der har samme Hastighed af sit Center, som den, Svinghjulet skal have; men det vil let indsees, at ved en Masse, der i enhver Stilling er i Ligevægt, finder aldeles ingen Pendelber vægelse Sted, saa at denne Negel aldeles ikke har noget nt sige. Man bør derfor gjore, hvis man ikke er generet of Pladsen, et Svinghjul saa stort, fom det kan være, naar det stal have den fornødne Styrke med den Vægt, der ved denne Hastighed stal sættes deri, naar det har den fornodue levende Kraft. De Kræfter, der virke paa Svinghjulet til at bryde det, ere deels rinder Bevægelsen, Centrifugalkraften, der stræber at fjerne Styk- kerne, af hvilke i de fleste Tilfælde storre Svinghjul ere sammensatte, fra hverandre enten ved at rive Stykkerne af Krandsen fra hverandre, eller ved at rive Ningen los fra Ar- mene, og deels den Kraft, der om Svinghjulet ffulde ojeblikkeligt blive standset, paa Grund af Krandsens levende Kraft, stræber at bryde Armene. Især denne sidste er farlig, og for at bære fikker t saa Henseende, nodes man da til at gjore Armene saa svære, at Vindingen i Vægt ved at gjore Hjulets Radius storre, vilde blive ingen. Bestemmelsen af Centrifugalkraften er da let efter de sædvanlige Regler og man kan da derefter let be- stemme, hvor tyk Krandsen i det Mindste maa være for enhver Radius, for ikke at kunne overrives, naar man bringer i Anvendelse Reglerne, der i den techniffe Mechanik ere givne for ringförmige Legemers Styrke. Ligeledes kan man og bestemme Tykkelsen af Boltene, der ffulle holde Krandfeus Stykker sammen, om disse ffulle være dem, hvorpaa Kraften gaaer, eller holde Hjulets Krands til Armene, om man ikke lader Forbindelsen vcere saaledes at det ere Stykkerne selv, der boere. Bestemmelsen af Centrifugalkraften