Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

301 har da ingen Vanskelighed; det indsees let, at den største Kraft, der virker, er Tendentsen til at Hjulet stal dele sig i to Dele; er Krandsens Vægt = P og dens Hastighed i Midr delradiens Endepunkt = V, saa er altsaa Summen af alle Tendentser til at gaae ud, P V2 ot for enhver Halvdeel f men det indsees tillige let, at Bredden af Svinghjulet ikke kommer i Betragtning, saa at man kan regne kun Modstanden og Kraften for en Eenhed af Bredde; men for j P kan altsaa sættes tilnærmelsesviis —x, naar c er Hjulets Tykkelse og p Vægten af en VolumensrEenhed af Materialet. Alle Tendentserne udad frembringe i hvert Gjennemsuit af Ningen en Spænding, der forholder sig til Centrifugal- kraften, som rer, og følgelig bliver den Kraft, der stræber at overrive Ningens to Dele PC-S- V2. Denne Kraft er det, som en Eenhed af Bredde of Krands stal modstaae, hvis man ikke tager Hensyn til den Modstand, som Forbindelsen nf Armene gjor og V3 den Kraft, som Boltene maae kunne udholde, saa at man efter den forskjel- lige Maade hvorpaa Boltene ere anbragte omtrentligt kan beregne deres Dimensioner. Stsrre Vanskelighed har det at bestemme Dimensionerne af Armene, for at de kunne gjere Modstand nok, hvis Hjulet fluide standse oppe ved Axen, rhi at Armene ftulde kunne holde, om en tilstilsirækkelig stor Modstand kom saaledes ind, at een af Armene med hele Hjulets Hastighed flog derimod, kan man aldrig vente.. Det er indlysende, at hvis Svinghjnlsaxen pludseligt blev hindret i at dreje sig, da vilde dette have Tendenks til at vedblive at bevæge sig med den Hastighed, det har erhvervet, og det var altsaa medHem syn til Virkningen paa Armene i visse Maader det samme, som om en Masse af Sving- hjulets Vægt med denne Hastighed virkede paa dem imodsat Retning om de vare stiller siaaende, hvilket Sted Stobejernet ikke vilde kunne udholde, naar Hastigheden var noget stor, selv om man gjorde Armene betydeligt svære. Det er efter de Forsøg, der hidtil ere gjorte, vanskeligt, at bestemme hvor stor en Hastighed Hjulet kunde have uden at springe ved en saadan Standsning, thi som det i techniffe Mechanik er viist, ere de af Tredgold og andre antagne Hypotheser ingenlunde beviisie, og det er dernæst et stort Sporgsnraal, om man stal antage, al et saadant Tilfælde kunde indtreffe med hvilket man ret godt, som allerede er viist (Art. 615), kan sikkre sig ved Klemmeringe og andre lignende Indrett ninger, der give efter. Sikkrere er det, nt holde sig til ikke for store Hastigheder; men jeg holder der derfor dog ikke for nødvendigt, at være saa cengsielig i denne Henseende,