Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

308 blev ikke aldeles ringe; men at de kun da kunne bevirke en fuldstændig bestemt Hastighed, naar paa det nærmeste den positive og den negative Actionsmængde ere lige, eller hvisMa- flinen, som i Uhre er Tilfældet, ikke har noget egentligt Arbejdsorgan eller nogen egentlig Nyttelast, og naar Bevægeren ikke depeuserer større Actionsmængde, end de permanente Resistencer cousumere, man give saa Regulatoren hvilken Form og Størrelse man vil, og vælge hvilken Form, man vil, af Echappement. Det vil iniidlertid ligeledes indsees, at jo mindre Uligheden af de forffjellige Jmpulsioners Størrelse komme til at indvirke paa Regulatoren, og jo stærkere dennes Tendents til en bestemt Bevægelse er, om jeg saa kan sige, desior mere bestemt bliver den og, saa at, fom Folge heraf, Pendel og Spiral, der have en nar turlig Tendents til bestemt Bevægelse, bedre ville kunne tjene til Regulator, end den simple Balancier, der derfor, som i det Folgende vil sees, næsten aldrigt bruges allene. Man vil ligeledes indsee, ar den bestemte Hastighed afhænger ved samme Ulighed af post- tive og negative Actionsmængde baade af den egentlige Regulators hensigtsmæssigste Form og Størrelse og af Echappementets mere eller mindre hensigtsmæssige Construction uden at Fuldkommenheden af det ene aldeles kan erstatte Manglerne ved det andet, og saaledes maae vi da betragte baade den hensigtsmæssigste Construction af Regulator i sirængere Forr stand og af Echappement. Anmærkning. I Uhret er saaledes den egentlige Regulator tillige den egentlige Tidsmaaler, Vægtene eller Fjederen meddele gjennem Echappementet den fornvdne Actions; mængde for at overvinde de uundgaaelige Modstande, og Hjulværket er kun deels Mellem- led mellem Modtagelsesorganct og Regulatoren og deels en 2(rt Tæller, der beqvemt angiver Regulatorens Bevægelser, og som saadan Tæller skulle vi i det Folgende betragte Hjulværket, hvilket altsaa i dette Kapitel bliver uomtalt. § . 2. 790. Theorien for Pendlet og for dets Construction i Almindeliohed er ber kjendt fra Physiken, t hvilken er omtalt Aarsagerne til dets Bevægelse, dets Længde ved forskjellige Svingningstider, og omvendt Antallet af dets Svingninger ved bestemt Længde, Bestemmelsen af et legemligt Pendels Oscillationscenter o. s. v., og saaledes stal da her kun omtales det mere Arlistiffe med Heilsyn til Pendlets Form og Structur. 791. Længden af Pendlet kan uaturligviis i reen theoretislk Henseende være ligegyldig, naar kun Hjnlværket er indrettet derefter, og man træffer derfor og ved forskjellige Uhre, de forffjelligste Længder; ved Taffeluhre er Pendlet sædvanligst ikke læm ger, end at det flaaer halve Secnnder, og ofte endog 5 enkelte Slag i 2 Seconder,