Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

307 virke en Bevægelse, hvorved ligestore Udsving bevirkedes i lige lange Tider. Det vil enbe* lig og ind sees, at om man lod en Masse, der var i Ligevægt om en Axe, meddeles en en- kelt Impulsion, da vilde denne dreje sig med en vis Hastighed; lod man den derefter, naar den havde fuldendt en vis Bane, modtage en ny Impuls i modsat Retning, der var stsrre end dens levende Kraft, da vilde den vende tilbage i modsat Retning ogsaa med en vis Hastighed. Modtog den derefter en ny, lige fan si or Impulsion i modsat Ret- ning, da vilde den igjen vende om, og saaledes vilde da, naar Impulsionerne vare konstante, Massen dreje sig saaledes, at enhver af Svingningsperioderne fuldførtes i lige lange Tider. Hvis man nu forbandt med flige Legemer i Bevægelse det øvrige Maskineris igjennem et Organ, der var saaledes indrettet, at det kun periodiff ved visse Stillinger af den egentlige Regulator kunde springe et bestemt Stykke frem, uden forresien at virke paa dem, da vilde, om Regulatoren kunde vedblive at gaae med egne Kræfter, Pendel og Spiralfjeder kunne bevirke en periodisk Bevægelse med bestemte Afsatser, saaledes at hver Periode blev lige lang, og det ligegyldigt hvilken Kraft, der virkede paa Maskinen. En lignende Bevægelse vilde og kunne bevirkes ved Svinghjulet eller, som det, naar det har en oscillerende Bevægelse, sædvanligst kaldes, Balancieren, om en constant Kraft gav den en constant Impulsion og derved kunde tillige det øvrige Maskinerie hvergang bevæge sig er Stykke. Det er imidlertid let al indsee, at hverken Pendlet eller Spiralfjederen kunne vedblive i ubestemt lang Tid at gaae med samme Hastighed; men at de maae retarderes i deres Gang, og tilsidsr aldeles standses ved Friction og Lnftmodsiand, saa at det er nødvendigt, hvis Bevægelsen ffa! vare ubestemt længe, at lade ogsaa dem, ligesom Balancieren allene, err holde af Bevægerens Actionsmængde meddeelt i regelmæssige Perioder en saa stor Impuls, at derved deres Tab af levende Kraft kan erstattes. Dette steer ved Hjælp af en Deel af det hele Neguleringsorgan, der kaldes Gangen (Hemmung Échapementj eller Echap- pementet, hvilket tillige periodisk'hindrer eller tillader Bevægelsen af de øvrige Orga- ner og saaledes danner et Mellemled mellem disse og den egentlige Regulator. Knnde det nu passes, at Impulsen ikke blev hvergang stsrre, eller mindre, end accnrat nødvendigt var, for at erstatte det lidte Tab, og virkede Echappementet isvrigt ikke paa den egentlige Ne, gulator, saa vilde dennes naturlige Gang ikke forandres; men da Legemer, der komme i Berøring med hverandre, nødvendigviis maae have nogen, om selv endog kun liden Indr fiydelse paa hinandens Bevægelse, og da det er vanskeligt at passe, at Impulsen, selv om Modstanden blev constant, ogsaa skulde blive ved at være constant, om Bevægerens Actions,- mængde ikke var det, saa indsees, at disse Organer vel kunne bevirke en tilnærmelsesviis bestemt Hastighed, selv om Differenzen mellem de positive og negative Actionsmængder