Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

306 som Folge deraf heller ikke vil i yderste Detail omtale deres hensigtsmæssigste Former og Dl) menstoner, saaledes som Uhrmagerne maae kjende dem; men alligevel anvendes Uhre særdeles hyppigt, og Kundskab om deres Indretning kan endog, for deres rette Brugs Skyld, blive praktisk vigtig for os, saa at jeg kroer, at Maffinlæren ikke paa den anden Side kan enten lade dem uomtalte, eller nejes med at meddele en saa nødtørftig øg ufuldstændig Kundskab vm dem, søm sædvanlig,? findes i alle Skrifter, der ikke specielt ere bestemte for Uhrmagere, hvilken fast inskrænker sig til al nævne dem øg give nogle løse mathematiffe, ikke engang til den reelle Virkelighed overførte Beregninger; men at den maa omtale de hyppigst am vendte af den store Mangfoldighed af Varieteter af disse Organer saa fuldstændigt, at man deraf kan have et klart Begreb om deres Ejendommeligheder og Væsen, og vide at gjore rigtigt Valg af dem i forekommende Tilfælde, samt at brnge rigtigt Maskiner, i hvilke de forekomme. De heelt rationale mathematiffe Sætninger, hvorpaa for en Deel deres Con- struction beroer, saasom hele Theorien for Pendelet odl., hvilken sædvanligst behandles i Lærebsger i rationel Mechanik og mathematiffrniechaniff Physik med tilstrækkelig Udforlig- hed, kan i Maffinlæren derimod ansees som bekjendt, faa at denne meest har at holde sig til det mere Artistiske, om jeg saa kan sige, og til det, der ikke er ligefrem Resul- tatet af mathematiffe Calculationer. 789. Det vil være indlysende, at hvis man lod et Legem falde kgjennem et Rum af bestemt Hojde, standsede det, for at betage det sin levende Kraft, og lod det igjen falde igjennem nok en ligesaa stor Hojde o. s.v. da vilde enhver af disse sknaae Højder gjennem- lobes i lige lange Tider, ftjondt ikke med nogen jevn Bevægelse. Det er et saadant afbrudt Fald, der, fom det fra Physiken er bek-endt, bevirkes ved Pendulet, der tillige ved den ejendommelige Maade, hvorpaa Faldet fleer, bevirker, at den under Faldet erhvervede le- vende Kraft ikke tabes; men anvendes til en ny lige stor Bevægelse. Ligeledes vil dek indse es, at hvis man lod en Kraft af en bestemt Størrelse virke ved en enkelt Impuls paa en Spiralfjeder, for at rulle den sammen, da vilde dette ffee saaledes, at Fjederen rullede sig sammen saalænge indtil dens bestandigt virkende Modstand havde overvundet Virkningerne af Impulsen; dens Elasticitæt vilde da føre den igjen tilbage; men give den cn stsrre Udvidelse, end den oprindeligt havde, og naar Virkningerne af den i denne Ret- ning virkende Elasticitæt var overvundet, da vilde igjen den contractive Elasticitæt virke og foranledige en ny uligevægtig Sammenrulling o.s.v., saaledes, at Fjedren, om dens Elasticitæt, var fuldkommen, og den ikke havde nogen fremmed Bevægelsesmodsiand at overvinde, vilde vedblive at udvide og sammentrække sig med den Hastighed, fom den havde fanef, saa at man, ved at afpasse Impulsionens Størrelse til Fjederens Styrke, kunde be-