Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

305 Fjerde A apitel. Organer til at frembringe en bestemt Hastighed. §. 1. 788. Alle i foregaaende Kapitel omtalte Organer stræbte kun at frembringe tilnærmelsesvik's en jevn Bevægelse; vel kan denne ved et rigtigt Forhold mellem positiv og negativ Actionsmcengde holdes ved hvilken Intensitet, man vil, og nogle af de forhen nævnte Organer, saasom Vindfang og Frictionskegler, ja endog under visse Omstændigheder Svinghjul kan man og indrette saaledes, at det er muligt at tilvejebringe en særdeles neje bestemt Hastighed; men selv disse have dog ikke i og for sig nogen Tendents til heller at antage een Hastighed, end en anden; Frictionskegler holde heller ikke længe famine Hastighed, da de flides, saa at Frictiouen bliver mindre, og Vindfang ere deels for volumineuse, deels og forandre de Hastigheden, fljondt den vel vedbliver at være jevn, naar Luftens Tæthed forandre sig; Svinghjul flulle siden sees ikke ret godt at kunne give nogen bestemt Hastighed ved en foranderlig Kraft og absorbere desuden, en stor Actionsmcrngde, naar de skulle anvendes til at frembringe en bestemt Hastighed. Anderledes er det derimod ved Organer til at frembringe en bestemt Hastighed; disse kunne vel ved en stor Ulighed mellem positiv og negativ Actionsmængde bringes til at antage en anden Hastighed; men i og for sig have de Tendents til at antage altid den samme, naar de ere aldeles af samme Form og Vægt. Vist nok kunne disse Organer lige saalidet ved store Differenzer mellem positive og negative Actionsmængdcr frembringe en bestemt Hastighed, fom Svinghjul i saa Fald kunne frembringe en jevn; men alligevel ville de dog kunne frembringe en saadan, hvor den tilsigtes; endvidere have disse Organer det Ejendommelige ved sig, at de ikke, som Svinghjul odl. i Almindelihed bruges ved Maskiner, der have et egentligt Arbejdsorr gan; men sjeldenr ved andre, end dem,.der kun skulle gaae tomme og ikke have anden Bestemmelse, end jevut at fore et Legem gjennem et vist Rum for at angive Tiden, saa at Hovedmodstanden, fom Bevægeren har at overvinde, hidrører fra Regulatoren; det kunde derfor synes, som om de ikke kunde faae Plads blandt Mellemorganerne; men snarere mellem Arbejdsorganerne; de ere dog alligevel ikke de yderste Dele af det hele Syr stem, der sættes i Bevægelse, saa at det Legem, hvis bestemte Bevægelse tilsigtes, snarest maa ansees, fom Arbejdsorgan og disse som Mellemorganer, øg desuden anvendes nogle af dem dog undertiden, ffjoudt sjeldent, ved Organer, der have fuldstændige Arbejdsorganer* Disse Organer anvendes, som allerede er bemærket, hyppigst ved Tidämaalere eller Uhre og have i deres Detail vel ikke egentlig for os stor praktisk Vigtighed, saa at jeg (39)