Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

21 of nogen Størrelse anbringer man een Ribbe efter Lænden og en Ribbe langs uden om Kanten, hvilket jeg holder for hensigtsmæssigt, deels fordi Jernet i Almindelighed flyder- bedre naar disse store Kanaler findes i Formen, og deels fordi næsten alle Luftblærer og udtætte Steder sætte sig der, og derved det øvrige af Balancieren bliver tættere i Støbningen og deels fordi Ribben paa Midten saa godt hjælper til at stivne paa de Tapper, der gaaer igjennem Balancierne; nogle Consiructeurer anbringe endog Ribber paa tvers ved hvert Taphjul. Nogle gjore Balancieren gjennembrudte, hvilket imidler- tid sjeldnere anvendes, og heller ikke just fortjener Anbefaling, da den Vinding i Vægr, der naaes er hoist ubetydelig og Balancierne lettere mislykkes i Støbningen. Sædvan/ ligst er Balancieren siobt i eet Stykke; og kun ved meget store Maskiner med 6—7 Fods høje Cylinder, er den støbt i to efter Længden ligedanne Stykker, der forbindes med hverandre ved Volte. Balancieren maa naturligviiä have en Axe, eller Tap, om hvilke den kan oscilere, denne er sædvanligst af Smedejern. Af Vigtighed ved Tappen er det, at den siaaer normalt paa Omdrejningsplanen; for at stivne den, saavelsom alle andre Tapper i deres respective Huller, er i Almindelighed paastebt Tapffiver. Tapperne kunne enten sættes fiirkantede i eller, hvad der lettere staffer Nskagtighed, være indsatte i et udboret Hul og fastholdts ved inddrevne Bolte. Efter disse Bemærkninger vil jeg for at oplyse om Formen af en Balancier ved Dampmaskiner give efter Leblanc *) en detailleret Afbildning og Beffrivelse af en Balancier til en Wattst Maskine. Fig. 243 viser Balancieren feet fra Siden og 244 den sect fra oven. Fig. 245 viser i doppelt saa siør Maalestok Enden af Balancieren feet fra Siden, Fig. 246 viser Endepladen og Hovedet seet efter Balancierens Længde, Fig. 247 Enderne sect fra oven, Fig. 248 et Træesnit af Balancieren oppe ved Hovedet efter Linien X Y Fig. 245 og 247, Fig. 249 et af Tapstykkerne E og Fig. 250 Ningstykket ved Enderne F», C Fig. 243 er Hovedaxen, E er et af Stykkerne ved hvilke Parallelogrammets Høvedstang er gjort fast, E, i Gjennemsnit det tilsvarende Stykke, hvor Krumtappens Skagle eller Trcekr stang sidder, F Endestykkerne, der sættes fast med Bolte, o og c, ere Tapper for Alnmentationsr og Koldtvandspumpen, a er Tappen for Luftpumpen. Krumningen, som Pderkanterne danne, har Leblanc antaget at være Stykker af Parabler, hvis Toppunkt er i h, der ligger i en Linie, der gaaer gjennem Omdrejningscentret, og har til at fortegne den givet folgende Regler: Efterat man har bestemt Højden C h og Linien i t, hvor Kurven ender, forer man fra Pnnktet h en Linie h 4' parallel med Llrngdeaxen til ') Choix de inodcUes etc. PI. 29.