Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
en Linie, der er paa Forlængelsen af it; man deler dernæst i 4' og tC i et ligestort
Antal ligestore Dele (f. Ex. her 4); derefter opreiser man fra Delingspunkterne
1, 2, 3 Normaler, der forlænges indtil de skjcrre de rette Linier, der trækkes fra
1', 2', 3' til Toppen h, og fortegner gjennem de saaledes bestemte Punkter i 1", 2", 3",
h Kurven. Den saaledes dannede Kurve kan senere efter Chablon tegnes til de andre
Sider, da Kantens Krumning er doppelt symetriff. Ved Enderne E og Et af Balan-
cieren findes 2 Kegler, der gjennemtrænges af plane og cylindrisk Overflader; de derr
ved fremkomne Figurer sees tydeligere af Fig. 245, 247 og 248. Den hyperbolize
Gjennemfljcering qvs Fig. 245 viser, at Planen ef er parallel med Keglens Axe. Figur
ren af Midterribben vil af Fig. 244. ligeledes let være forstaaelig, og i det Hele ligger
der liden eller ingen Magt paa, om den har en noget forfljellig Form. Ved E' Fig.
244 og 245 viser det sig, at Tapstykkerne sidde fast paa Ringen.
581. Skulle de Buer, fom Valanciernes Endepunkter beskriver, ikke være
hinanden diametralt modsatte, men Radierne til dem gjore en Vinkel med hverandre,
da maae naturligvii's Vægtstangen, der danne Balancieren været brækket, og denne
kaldes da et Knæe. Et saadant Knæe maa da have fornoden Styrke for at Armene
ikke ffnlle nærme sig hverandre, og det maa desaarsag have sine største Dimensioner i
Oscillationsplanen. Er Knæet af Jern, kan man og lade det i den transversale Ret-
ning have Ribber ligesom den lige Balancier, er det af Træ, er dette mindre hyppigt.
Skal et saadant Knæes Arme have nogen betydelig Længde, saasom være 2 Fod, og
tillige forplante nogenledes betydelige Kræfter, da giver man det felv om det er af
Stobejern sædvanligst et Vinkelbaand flraaes over for at stivne det, eller siober det
tykkere nærmere inde ved Centrum. Gsores et saadant Krydsbaand af Smedejern, da
indretter man det gjerne saaledes, at det saameget fom muligt kan modstaae en Stræk;
uing efter Længden, og omvendt ved Baand af 2ræe, paa Grund as de ejendommer
lige Vanskeligheder, søm det har at befæste Træe saaledes, at det gjør Modstand mod
Strækning efter Længden, sædvanligsi saaledes at det modstaaer en Sammentrykning.
Dette er da Grunden, hvorfor man hyppigst, hvis Knæet stal forplante i begge Oscilla?
tionsretninger ligestor Kraft, gjsr det med Vinklerne til begge Sider, ja vel enog
giver det Formen af et Kors. Ved Støbjerns Knæe er det imidlertid sjeldnere nød-
vendigt, da Sløbejernets Modstand mod Strækning og Sammentrykning ikke er saa
meget forskjetlig. Man kan og gserne støbe et saadant Knæe i Horm af et Hjul øg
kun paa to af Radierne lade være de fornødne Bescestelsespunkter for de Maffindele, der
forbinde det med andre Dele.