Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

346 blev saa stort, at deels Frictionscoeffickenten voxede, og deels at Slidet paa Tapperne blev saa stort, at Hullerne meget snart bleve udslidte og Skiverne altsaa excentriske. Lige- ledes maatte man i dette Tilfælde foruden Frictionsmodstanden, endnu saaledes, som under Theorien for Vognes Bevægelse vises, tage Hensyn til den Modstanden z som foraarsages ved Defigurationen af Skiverne eller Hjulene, og fra derZndtryk, som disse gjore iden Overflade, hvorpaa Bevægelsen steer. Man foretrækker derfor hyppigt, hvor der stal være nøjagtige Bevægelser, eller hvor der finder meget store Tryk Sted, ikke at bruge Nuller; men lade Overflader med muligst Glathed glide paa hverandre, og holde dem godt med Smørelse, saaledes som allerede er bemærket i Art. 523 ved at omtale Dampmaskiner. Det vil ligeledes heraf indsees, at man ogsaa her bor bruge tilstrækkeligt massive Nuller af et lidet sammentrykkeligt Stof. Ac give her en fuldstændig Theorie for Modstanden ved en Bevægelse paa den her beskrevne Maade, holder jeg for overflødigt, da næsten alle Maskinorganer, ved hvilke disse Organer bruges, ere af den Art at disse Modstande spille en meget underordnet Nolle. Theorien bliver aldeles den samme som for Vogne. Estersees kan Weißbachs Bergwerksmaschinenmechanik 2ter Theil p. 336 og folgende. Anmærkning 2. Til disse Organer kunne og henregnes Vogne, og i Virkeligt hed bruges og ved Saugmoller odl. Vogne. Da imidlertid i Theorien for Vogne til sæd, vanlig Transport en stor Deel Momenter maae tages i Betragtning, der aldeles kunne lades ude af Betragtning ved disse Organer, og da Vogne ikke egentligt, kunne ansees som Maskiner, men snarere, som Apparater lige saa vel som Slæden, og i det Mindste ikke som Mcllemorganer, antager jeg det rigtigst, at betragte Vogne forst i Technologien, naar Legemers Transport omtales. 826. Hvor allerede en Axedrejning findes, kan man vanskeligt med Nytte før# andre Frictionen anderledes, end til en anden Affliction, hvis Moment bliver mindre, thi vel har man Organer, saaledes som den af Garnett proponerede Tridse, der sees af- bildet Fig. 485; men det er let at indsee, at Frictionen i dette Tilfælde ikke er rullende; men i det Mindste for en Deel strygende, da den indre Skive ikke gjennemlober saa stort et Rum, som Rullerne gjennemløbe paa den ydre Nands indre Periferie, og det kunde vel endog være, at Frictionen ved adffillige af de Organer, ved hvilke man har ssgt paa denne Maade at formindske den, endog er blevet storre. Ved de saakaldte Frictions- hjul har man derimod i sin Magt, at formindske Frictionens absorberede Actionsmængde ved at formindske dens Moment. Lader man, som i Fig. 486, Axen, istedetfor at bevæge sig paa en Pande, ligge paa to eller fiere omdrejelige Hjul eller Skiver, saa vil det ind-