Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
359 Valse hjul og paa den anden Side af Forpladen AX Fig. C, som det gaaer igjennem. Hjulet M med 80 Tænder, hvilket det sorer. Dette Hjul, der altsaa gjor een Orm drejning i 8 X Minut eller een Time, er særskilt afbildet Fig. 595 A. Det sidder med Friction paa Nøret no (Fig. 49ä B), paa hvilket er fastnieter et Hjul m (Minutr hjulet) og hvorpaa tillige sidder Minutviseren, hvorfor det kaldes Min udror et. Ns- ret o n sidder om et andet Nsr, der særskilt er afbildet Fig. 495 C, gjenncm hvilket Se, rundviserens Axe gaaer concentriff med Roret no og som med 3 Skruer er fasiffruet til Forpladen. Hjulene M og m have altsaa og saaledes samme Centrum; saa at altsaa og Viserne kunne gaae concentriff; det sidste griber ind i et Vexelhjul n der har samme Diameter, og samme Antal Tænder, saa at det altsaa ligeledes gjor een Omdrejning i Timen; paa n, der drejer sig i en Klob, der er gjort fast paa Forpladen, sidder tillige et Drev b, der har 6 Tænder, og griber ind i Timehjulet G, der har 72 Tænder, og alt? saa gjor een Omdrejning i 12 Timer. Da Bagenden n af Nsret o n (Fig. 495 6) siut- ter fuldkomment til Hullet i Hjulet M, og disse 2 Hjul ikke kunne dreje sig uden fælleds, saa ere de pressede mod hverandre ved en Plade c (Fig. 495 D)z hvis aflange Hul kan skydes ind i et Inddrejning, som er gjort paa Roret og kunne altsaa ikke bevæge med uafhængigt af hverandre, uden man med Haanden drejer paa Minutviseren, der sidder paa Roret. Det indsees, at det er nødvendigt at lade dem have en saadan Bevægelighed fordi man ellers ikke kunde dreje Minutviseren, uden at dreje det hele Hjulværk; derimod sees, at naar man drejer paa Minutviseren, vil og Udvexlingshjulet og Timersret dreje sig paa samme Tid. Ved dette Uhr vare altsaa alle Viserne coneentriske, og dette er det beqvemmeste med Hensyn til Plads paa Skiven; men i Almindelighed gjor man dog og Secunderne excentriske, hvilket er simplere, da saaledes Minutviseren, kan sidde paa en fast Axe og kun Timeviseren paa et Ror, saa nt man svarer een Udvexling, og tillige tage Viserne ikke saa let paa hverandre. Undertiden gjor man og ved astronomiske Peru deluhre Sekunderne og Minuterne excentriske, og anbringer istedetfor Timevisere en Krauds, der drejer sig om i 12 Timer, og lader det rette Tal sees kgjennem et lille Hul. Miirut- viscren sidder da i Centrum af Skiven og Secuuderne vises paa en lille Skive, der har sin Plads diametralt modsat Hullet for Timerne; det er let at tanke sig hvorledes dette kan opnaaes. Indretningen af Hjulværket ved Lommeuhre maa naturligviis i det Væsent- lige være lige saadan, som ved Pendeluhre, saa at det neppe er nødvendigt, at omtale det særskilt. Skal Uhret angive Secunder maae og Hjulene være saaledes iuddeelte, at Sekundviseren kan gaae eengang om i et Minut; dette behoves ikke, naar kun Minuterne skulle være augivne. Ved de fleste Lommeuhre med Secunder er Timerne og Minuterne