Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

concentriske; Secunderne derimod paa en særffrlt Skive excentriske, eller og Timer og Minuter paa en lille Skive for sig og Secundviseren i Midten af den store Skive; ved Boxchrometre anbringer man undertiden Sekunder, Minuter og Timer hver paa sin Skive, hvilket har den Fordeel, at. Viseren ikke kunne tage paa hverandre, noget, som naar Viserne ikke ere godt gjorte og godt satte fast, undertiden hænder sig. Til Uhre til dagligt Brug, er det i Almindelighed beqvemmest, at have Timer og Minuter paa den store Skive og Secunderne excentriske paa en lille; hvis man derimod især stal iagttage Secunder, og og vil kunne see Brok af dem, er det i Almindelighed beqvemmest at have Secundviseren saaledes, at den gager den store Skive rundt i et Minut. Zevrigt indsees let, at Stil- lingen af Biserne maa ved nøjagtige Uhre for en Deel afhænge af den Stilling, der ttb lader det hensigtsmæssigste Arrangement af det egentlige Værk, og det er derfor i Almin- delighed ikke af Vighed om Skiven derved faaer et symmetrisk Udseende. Zsær ved Lom- meuhre er Uhrmageren ofte ved en forlangt Placering af Viserne og Stsrrelse af Skiven hindret i at gjere Constructioner, der ellers vilde have været hensigtsmæssige. At lade allene Timerne vises, er i Almindelighed kun Drug ved Taarnuhre, stjvndt man og i den senere Tid ved dem afskaffer det; dette er naturligviis det allersimpleste. Anmærkning 7. Skjondt egentlig ikke strcrngt taget henhorende hertil fortjener maaskee dog at anføres en særegen Art Tællere, der scrdvanligen kaldes C o n tr o l e urer, der skulle angive, om et Menneske har været tilstede til visse Tider. Tænker man sig et Uhrværk, der sorer en huul Tromle omkring med jevn Hastighed, saa at den gjor een Omdrejning i tolv Timer, denne inddeelt tuben i med et vist Antal Skillerum, saasom et for hvert Qvarceer, over hvert Rum anbragt eet aflangt Hul, der bcstaaer af to Cirkelbuer forinden forenede med to concentriffe Vuer, saa at Hullet er omtrent doppelt saalangt som bredt, og over dette Hul staaende en Tragt, hvis Tud har til Radius omtrent Af- standen mellem de concentriffe Buer, saa vil det sees, at hvis man lægger i denne Tragt en Kugle, der villigt lober igjennem den, og gjor Hullet saaledes, at det omtrent varer 5 Minuter, at Hullet er for Enden af Tragten, saa vil Kuglen kun i 5 Minuter kunne komme ind i Tromlen og følgelig vil den , om den lægges i efter den Tids Forlob forst falde i det næste Rum. Lægger man fiere Kugler paa eengang i Tragten, saa ville alle falde i det forste Rum, der kommer forbi, og saaledes kan man da, hvis en Arbejder ikke kan komme til at bytte Kuglerne i Tromlen, see, om han noget Qvarteer har varet fraværende. Vil man have et mindre Spillerum for Tiden, da Kuglen kan komme i, da kan Hullet gjores kortere, og vil man bestemt vide, hvad Tid han har