Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
29 kaldes en saadan Traad Seglgarn, snoes 3 og 3, Hyssing eller Merling, snors flere Seglgarn eller Merlinger f. Ex. 3—4 igjen sammen til en Dugt og forenes flere Dugter ved Snoening, kaldes dette en Kordeel, og igjen flere sammensnoede Korr deber danne et kabbelslaaet Long, saaledes at de altsaa faae en langt kunstigere Structur, end trosseflaaede Toug, hvilke allene ere sammensnoede af 3 eller flere lige/ store, af et stsrre eller mindre Antal Garn bestaaende Dugter. Er Touget mere, end 3 siaaet, da lægges endnn inden i en Udfylding, den saakaldte Kalv, der som ostes er en Dngt af 4 af del AntalGarn, som Dugten i Touget har. Trosseflaaede Toug kunne altsaa være forffjellige efter Antallet af Garn i hver Dngt og Dugtenes Antal; Kabbelflaaede derimod saavel i Antallet af Garn i Seglgarnet eller Merlingen som i Antallet af Merling i en Kordeel og Antallet af Kordele. Saavel kabbelflaaede, fom trosseflaaede Toug benævnes efter Antallet af Dugter eller Kordeler, 3 slaaet, 4 siaaet 0. s. v. Fig. 257 viser Seglgarn, Fig. 258 Merling, Fig. 259 Hyssing, Fig. 260, et tresiaaet og Fig. 261 et fiirflaaet trosseflaaet Toug, Fig. 262 et tresiaaet og Fig. 263 el fiirflaaet kabbelflaaet Toug. Det er en Selvfølge, at disse forffjellige Dele kunne være mere eller mindre Haardt flaaede, slaaede alle lige, eller forstjelligt 0. s. v. og at Tongene derved kunne faae forffjellige Egenffaber, samrFordele og Mangler fremfor hverandre. Det er uden for al Tvivl, at ved forskjellig Structur bliver Tougene stærkere ved samme Vægt og betydelig lettere med samme Styrke, jo større Styrke de enkelte Hor og Hamptraade have, og jo regelmæssigere de ligge ved Siden af hverandre, saa at Toug der ere vigtige, bsr være af fiin, stærkt og godt heglet Hamp eller Hsr, mindre gode kunne være af uheglet Hamp, og Toug, .paa hvis Styrke og Varighed det ikke kommer an, kunne være af Blaar. De Egen- skaber, man bor orrffe ved Tougværk ere naturligviis Varighed, saavidt det kan bestaae med de andre Egenffaber, Styrke, saa at det kan ved samme Dimensioner udholde saa stort et Træk, som muligt, og endelig og til det her i Omtale værende Brug, Bojlighed, Varigheden mod chemist Paavirkninger afhænger for største Delen af Materialets deels naturlige, deels ved Behandlingen foranledigede Beskaffenhed, saaledes ere Toug af bleget eller i det mindste byget Hamp mindre let udsatte for at raadne, end andre; men endnn mere befordres Varigheden ved at forbinde Trævlerne med et Stoss, der holder Vandet Ude, hvilket Stoff sædvanligst er Tjære, som man enten lader indtrække i Trævlerne for eller efter at Tonget er siaaet; det forste er naturligviis det solideste. Skade imidlertid at saadanne Toug ved Tjæring vinde i Vægt, tiltage i Stivhed og aftage i Styrke, saa at man fim i faae Tilfælde, finder sin Regning ved til Maffinbrng