Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
at bruge tjærede Tong. Endvidere kan Varigheden og befordres ved en stærkere Snoer ning, hvorved Vandet hindres bedre fra at trænge ind; men det er indlysende, at derved tillige Styrken aftager og Stivheden voxer, saa at man efter som det ene eller det andet er vigtigst, maa vælge meer eller mindre tætflaaede Toug, Uden at derfor kan gives nogen bestemt Regel. Varigheden mod Slid og Skamfiling afhænger for en Deel af Materialets Beffaffenhed; jo finere Hampen er, og jo glattere Tougets Ydre, desto mindre siides det; men for en Deel afhænger det og af Skructuren. Ved kabbelflaaede Tong gjsr saaledes den mere sammensatte Struktur, at om og Touget paa et Sted har faael nogle af Garnene eller endog Dugterne overstaarne, saa trævles det ikke saa let op, hvorved nye Garn kunne blive udsatte, saa at de vel derfor i Almindelighed kunne ansees for at være en heel Deel varigere, end trossestaaede Toug. Styrken afhænger naturlkgvkks.fom allerede er bemærket af Materialet og desuden af Structure». Jo mere man kan bringe det dertil, at alle Hamptrævler eller endog alle Garn bære ligemeget, desto stærkere blive og Tougene ved samme Antal Garn. Skulde Tonget altsaa kun udholde et lige Træk, saa maatte alle Garn være ligemeget forkortede ved Snoe- ning, og dette har man og især ved adskillige masbinflaaede Toug, om hvis Forfærr digelse og de dertil horende Maskiner i Technologien og i Læren om Arbejdsorganerne vil blive talt, sogt at naae; men det er let at indste, nt dette ikke bor tilsigtes ved Toug der ftulle gaae over Trkdser, saaledes som Tredgold*) udførligt har viist. Et Toug der ffal bøjes og gaae over en Tridse, bliver naturligviis bøjet i alle Retninger, saaledes at de yderst liggende Garn altsaa strækkes mere, end de inderste; selv altsaa om og Touget fra nyt af havde alle Garn lige stramme, saa at de naar Tonget var nyt alle bare ligemeget og altsaa havde den største Styrke, saa vil efter nogen Tids Brug dette ikke længer være Tilfældet, og Touget altsaa have tabt i Styrke; er Tonget derr imod fra Begyndelsen flaaet saaledes, at de indre Garn er mindre snoede, end de ydre og altsaa de indre noget for lange, saa vil derved de indre Trævler strækkes meest og efter- haanden fom Tonget, bliver brugt, komme til at bære lige med de ydre, saa at Tonget vil vinde i Styrke, hvilket Erfaring og viser. Ved en saa stor Spænding, at de Garn af Tonget, der ere de korteste, maae briste, vil altsaa ved de forstnævnte Toug de indre Garn briste og ved de andre de ydre; men da synes det at være i de fleste Tilfællde bedre, at de ydre springe, end de indre, der ikke ere synlige. Det er imidlertid vanffelkgt at angive hvormeget de indre Garn skulle være kortere end de ydre; saa *) Repertory of Patent - Inventions, Mai 1826.