Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

37 Anmærkning. At give en Beskrivelse her over disse Maskiner, vilde maaffee være, at fjerne sig formeget fra TEmnet. Beskrivelsen over Bruntons Mastine med hydraulisk Presse findes i Dictionnaire technologique Art. Cables de fer, sammer steds findes og en Hjulværkspresse; en Presse af Montaigu finder Bullet, de la societé d,Encouragement 1827 p. 227, en anden, som Navier har benyttet ved Forsøgene med Kjederne til Broen i Paris, findes bestrevet i hans forhen citerede Rapport et memoires etc; en ny meget sindrig Skruepresse af David i Brest findes bestrevet Bullet, d. 1. soc. d’Enc. 1833 p. 40, og denne turde vel næst efter den hydrauliffe Presse, hvis Construction imidlertid naar den stal være anvendelig til lange Kjettingers Prove, er kostbar og vanskelig, paa Grund af den lange Vandring, som Stemplet maa have, være den compendisseste af de hidtil construerede. 591. Hvad angaaer Tridserne til Kjederne, da vil det let indsees, at Vaandr kjeder, naar Leddene ikke ere lange og Tridsen af en nogenledes stor Diameter, kunne liage an mod Tridser, der have samme Form, som de til Remme, saa at disse altsaa i saa Fald kunne brnges, hvis det ikke er at befrygte, at Frictionen paa Tridsen ikke bliver stor nok, hvorom siden, naar Talen er om Kjeder Uden Ende, vil blive handlet. Skulde Tridser ikke kunne gjores saa stor, at Krumningen paa saa langt et Stykke, (om et Kjedeled er langt, ikke kommer i Betragtning, saasom hvis Kjedeledene ere mere, end nogle Tommer, da g-or man undertiden bedst i at lade Tridsen være polygonal. Kjeder af den forst beskrevne Art har man i Almindelighed ladet gaae over Skiver med en ffarp Nende næsten som for Toug, eller med en Rende, der var omtrent lige saa bred og dyb, fom Vreden af et Kjedeled; men begge Dele er aldeles urigtigt, da Kjeddeleddene ikke i saadanne Render kunne have noget fast og regeltmæssigt Leje. Kjedeledene faae en Slags Tendentz til at ligge flraae eller krydsende, de komme derved til at ligge vaklende og forandre ofte deres Leje, hvilket betydeligt stiver paa Kjederne og forøge deres Bevcegelsesmodstand. Renden bor ikke være bredere, end lidt mere, end Kjedeledet er tykt, og saa dyb, som dets halve Bredde; Kjedeledene ville saaledes hverandet stille sig paa Kant i Renden, og hverandet lægge sig heelt fladt paa Nanden fom en Baandkjede, saaledes fom Fig. 276 viser. Erfaring har viist, at Kjeder der- ved flides ulige mindre, og ligge roligere. 592. Som allerede er bemærket, hidrører Modstanden med Kjeders Boinmg fra Frictionen mellem de sig paa hinanden bevægende Led; i mange Tilfælde kan man vel gjerne forsømme at tage Hensyn til denne Modstand; i andre Tilfælde derimod neppe. Deels derfor og deels fordi Bestemmelsen af Frictionen ved Kjeder er et ret