Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

54 Tander, og paa dettes Axe er igjen befæstet Echappementshjulet C, i hvilket Ankeret Il griber ind. Dette Hjul, der har 30 Tænder, og gjor en Omdrejning i Minutet, vil, naar under Regulatorer Echappementer blive afhaudlede, nærmere blive omtalt; (ords# bigt indsees, at Ankerets Hager gjsre, at kun een Takke kan springe frem for hvert Pendelflag, saa at altsaa Antallet af dets Omdrejninger afhænger af Pendlets Længde. Fig. C viser hvorledes disse Hjul ere placerede mellem Pladerne, og tillige vil det vise sig, at Axerne til adskillige af disse Hjul gaae igjennem Pladerne og paa den anden Side staae i Forbindelse med andre Dele. Saaledes gaaer Tappen I af Echappementshjulet E igjennem, og er Tap for Secundviseren; Drevet c til Hjulet D er saa langt, og gaaer igjennem et saa stort Hul i Forpladen, at det kan gribe ind i Hjulet M gig. A og C*); Tappen til Hjulet har Omdrejningpunktet i den lille Klob ?(Fig. C). Som Folge heraf griber altsaa Drevet c ind i to Hjul: i 1 nemlig, fom driver det, og i M, fom det driver. Hjm let M har 80 Tænder og, som forhen er bemærket, c 10, saa at altsaa Drevet gjor 8 Omdrejninger medens Hjulet gjor een. Da endvidere Hjulet D har 75 og Drevet d 10 Tænder, saa gjor Drevet een Omgang i Minutet, og Hjulet D een Omgang i 7-1 Minut. Endvidere vil Hjulet D gjore 8 Omdrejninger i samme Tid, som M gjor een, og altsaa vil dette gjøre en Omdrejning i Timen. Hjulet M sidder ikke fast paa Apen, men gaaer kun med Friction paa Hjulet m (Fig. A), der er fastgjort paa et Ror n o, paa hvilket Minutviseren er sat. Igjennem dette Rors Hul gaaer et andet paa Pladen befæstet Nor, der tjener det til Omdrejningsaxe, og tillige til Gjennemgang for Secunder viserens Axe, saa at Viserne kunne beskrive concentriffe Cirkler. Hjulet m, der altsaa paa Grund af Frictiouen folger M’s Bevægelse, vexler igjen ud med flere Hjul og Drev, ved hvis Hjælp Ti'mehjulet, der gjor en Omdrejning i 12 Timer, sættes i Bevægelse, men disse Bevægelser ere her ligegyldige, da det for at forsiaae Slagværket er tilstrækkeligt at bemærke, at Minnthjnlet m, fom Folge af det ovenfor anførte, gjer een Omdrejning i Timen. Betragte vi Slagværket, da sees, at hvis Fjederhuset T bevægede sig om, da vilde dets Tænder gribe ind i Drevet 13, og derved altsaa dreje Hjulet V; og tillige det paa samme Axe paa den anden Side af Bagpladen N N Fig. C befæstede og punktert angivne Hjul Q, hvilket kaldes Slagffiven, og siden nærmere vil blive omtalt; dette vilde igjen gribe ind i Drevet 14, paa hvilket Hjulet X er befæstet. Dette Hjul *) Det maa bemærkes, at dette Hjul i Fig. A næsten aldeles dcekkes af Hjulet G, saa at kun Tænderne visse Steder komme til Syne.