Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

55 griber deels ved sine Tænder ind i Drevet 15, som det altsaa vil drive, og deels ved Hjælp af de paa dets Sider anbragte Stifter flyder det, hvergang en Stift gaaer forbi I, der er en Arm af den Vknkelvcegtstang, paa hvilken Hammeren M, (Fig. B) er anbragt, op, og bringer derved Hammeren til at siaae paa den ikke afbildede Klokke. Antallet af Stifter paa Siden af Hjulet, er saa stort at Hammeren siaaer et Slag for hver Omdrejning af Hjulet Y; Drevet 15 er fast paa Axeu til Hjulet Y og dette folger altsaa med. Hjulet Y griber igjen ind i Drevet 16, og vil altsaa, hvis det bevæger sig, dreje dette samt Hjnlet Z. Hjuler Z griber ind i Drevet n, og vil dreje dette, paa hvis Ape er befæstet et Vindfang, der vil regulere Bevægelsen. Hjulet Z, er imid- lertid spærret ved en Tand K, der griber ind i dets Tænder, saa at altsaa det hele Slagværk ikke kan gaae fsr denne Tand er lost ud, og dette er det, at Sangværket stal gjore til de forlangte Tider. Denne Udlosning steer paa folgende Maade: paa Hjulet m, der, som ovenfor viisdes, gik een Gang om i en Time, er anbragt 1, eller hvis Uhret ffal siaae Halvtimeflag 2 Stifter, disse tage paa paa en Vinkelvægtstang KD, paa hvilken Tanden K, der gaaer igjennem et Indsnit i Forpladen og altsaa loser Ud, saa at Bevægelsen kunde begynde, hvis der ikke endnn var een Hindring for den og endnn een Udlosning til samme Tid maatte finde Sted, fsv Bevægelsen kan ffee. Det er tidligere omtalt, at paa samme Axe, som Hjulet V sidder den saakaldte S lag skive Q, og i denne indgriber en Tand t, der gaaer igjennem Vagpladen; dennes Bestemmelse vil ret sirax sees; her maa kun bemærkes, at Vægtstangen e f hvis Bestemmelse siden vil blive indlysende, sidder fast paa Apen, der gaaer igjennem begge Plader, og foran Forpladen har en Arm E, der løser Tanden ud ved den samme Bevægelse, fom den, ved hvilken K loses nd, i det DK trykker paa E. Paa denne Maade bliver da UD; losningen fuldkommen og det vil da forsiaaes hvorledes Slagværket kommer i Gang; det spsrges da hvorledes der stoppes efter en bestemt Tids Forlob. Om ogsaa K er loft ud, kan dog Slagværket kun gaae et lille Stykke, da der paa Hjnlet Y er anbragt en Stift i, der ved Hjulets Omdrejning kommer til at tage paa paa Hovedet af Vægt, stangen fe, hvis denne ikke er saalangt tilbage, at Stiften kan gaae forbi; Stifterne paa Hjnlet m kunne ikke gjore dette, da Fjederen T Fig. A strap, saasnart Hovedet af Vægtstangen er over Stifterne, trykke Tanden K til igjen; der maa altsaa være et Element, der holder f ude i nogen Tid, og dette gjvr Slagskiven. Som det kan sees at den punkterede Tegning af dem, har den 12 Indsnit og der mellem lige saa mange Mellemrum; de forsie er lige store, de andre derimod voxende fra Indsnittet 1 til Jnd< snittet 12, tillige vil det vise sig, at saalænge Tanden ligger i Indsnittene, kan Stiften