Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

paa V ikke gaae forbi, men derimod kan den dette saalænge t ligger oppe paa de fremstaaende Dele. Saasnart Udløsningen er fleet, vil Tanden loftes Ud, fom oveni for er viist; naar den nu flaaer ind igjen vil allerede Slagffiven være gaaet saa langt et Stykke, ar Skuren er gaaet forbi, og Tanden vil da kun ved det meget korte Jnterr val mellem N og A sirax igjen efter at et Hammerstag er ffeet, falde ind i en ny Skure; er deri Intervallet saa stort, at Hammeren kan slaae 2 Slag inden t falder i den fslr gende Skure, vil Stiften i forst tage paa efter 2 Slag, og saaledes fremdeles, saa at det sees, at Intervallets Størrelse maa voxe i en arilhlnetist Ncekke, saa at hele Perer ferien har 12 Skure og 12 Intervaller hvilke sidstes samtlige Længde, hvis ingen Halvr rimeslag skeer maae være 78 Eenseder af Længden. Skol Uhret siaae halve Timer, da er det indlysende, at Skurerne maa optage saa stor en Deel af Perefirien, at Stiften i kan gaae forbi og Hammeren have flaaet et Slag uden at Tanden t er kommet til den anden Kant af Skuren. Anmærkning. Dette er den almindelige Construction af Slagværk, foruden denne har man endnu en stor Mængde andre, der deels kun udrette det samme, som den her beskrevne Construction; men kun ere simplere og fordre mindre Kraft til at drives og udlsses, deels flaae Qvarteer paa samme, eller en anden Klokke, som den, paa hvil, fen det fulde Slag flaues, deels flaae ved hvert Qvarteer fuldt og Qvarteer paa to Klokker, og ved fuldt Slag enten 4 Qvarteer eller doppelte Slag paa to Klokker o. s v. Nogle findes beskrevne i Skrifter om Uhrmagerkunsten; andre i Iournalee og desl. Efter- sees kan Dictionaire technologique Art. Son nerie; samme Art. i Armonville la clef de l’industrie; Poppes Wörterbuch für Uhrmacher o. s. v. Af de ovenfor anførte Grunde, maa det være tilstrækkeligt her, at have givet et Begreb om det sædvanlige Slagværk. 610. Endnu mere compliceret bliver en Udlosning, naar den directe ved en vilkaarlig Bevægelse stal frembringe en bestemt Udlosning og Spæring, som den oven, for anførte Tider, og denne kunne gjentages i en vis Periode ubestemt mange Gange eens; derimod til andre Tider i en anden Periode anderledes, men efter en bestemt Lov. Dette er Tilfældet ved Uhrenes saakaldte Repetition. Uhret maa her, naar en vilkaarlig Udløsning skeer, kunne flaae de Qvarteer og Timeflag, som Skiven viser. Ved Lomme- uhre er det sædvanligt, at Uhrene ikke baade slaae og repetere, men kun repetere, naar een eller anden vilkaarklig Indvirning paa Uhrværket steer, ved Stueuhre er det derimod Tilfældet, at de baade siaae de sædvanlige Slag af sig selv og tillige repetere dem, naar det forlanges; den forske Indretning er naturligviis den simpleste. Da