Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
57 Hensigten her kun er, at give et klart Begreb om Nepetervcrrkers Construction og det Princip, der ligger til Grund for dem, vil jeg kun beskrive den sædvanlige Construction af et Nepeteerværk i et Lommeuhr, da ved disse næsten hyppigere anvendes Repetition, end ved Stneuhre. 611. Der maa naturligviis ved Nepeteervcrrket ligesom ved Slagværket være en Bevæger, som naar Udlvsning er ffeet, sætter Hammeren i Bevægelse; men denne Kraft behover ikke saaledes som ved Slagværket at virke bestandigt; man kan tvertimod ved den samme Bevægelse, ved hvilken man ellers vilde gjore Udløseren fri, spænde en Fjeder saameget, som nødvendigt er; der maa endvidere være en Udløser, der vilkaarligt løses ud, og en Indretning, hvis Bevægelse er afhængig af Gangværr fet, hvilken bestemmer Slagenes Antal. Slagffiven, der brugdes ved Slagværket, kan naturligviis her ikke bruges, fordi den under Slagene bevæger sig, saaledes at et foran- dret Antal Slag vilde ffee næste Gang, den brugdes; man maa altsaa til at bestemme Slagenes Antal have en Mastindeel, der forbliver i den samme Stilling, hvad enten Repeteervcerket har været brugt eller ej, eller som altsaa ikke bevæger sig, undtagen ved Virkningen af Gangværket, saa at den samme Repetition maa finde Sted hvorofte man end i samme Qvarteer lade repetere. En saadan Limita tor eller Begrændser kan naturligviis være forfljellig; men sædvanli'gviis vælger man, som det folgende vil vise, heller ved Nepeteeruhre en saadan Indretning, at den hindrer den drivende Kraft i at virke længer end i een, efter Slagenes Antal bestemt Tid. Fig. 292 A viser et sæd- vanligt Cylindernhr med Nepeteerværk, naar Lillepladen, eller den af Pladerne, paa hvilken Skiven ikke er anbragt, er taget af, og Fig. 292 B Lillepladen seet neden fra; den Stilling, i hvilke de sknlle ligge paa hverandre naar Uhret er samlet, vil sees af de med 1, 2, 3, betegnede Huller i Lillepladen og tilsvarende Stotter, der sidde i den store Plade. Paa den anden Side af Lillepladen fluide naturligviis ligge Rokkeren, Uroen i dens Kl ob o. s. v.; men disse have med Hensyn til Nepeteerværket ingen videre Betydning. Fig. 292 C viser Nepeteerværket, saaledes, som det viser sig, naar man tager Skiven af, eller hvad sædvanligst kaldes Qvadraturen; de øvrige Figur rer 202 vise enkelte Dele, seete i Perspectiv, saaledes som i det Folgende vil vise sig. Med Hensyn til Gangværket, behoves her kun saameget at bemærkes, at A er Fjer der huset, der ved Kjeden I staaer i Forbindelse med Sncekken O, der forneden har et Tandhjul B, det saakaldte Snækkehjul; C er det Hjul, paa hvilket Minutvisen sidder, uden om hvis Axe gaaer ved Udvexlinger af Visehjulene Roret for Time, viseren, D S tjern hjul et, og E Cy li rid er hjul et, der horer til Gangen eller (8)