Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

 58 Echappementet, der siden paa sit Sted vil blive nærmere omtalt. Det øvrige i denne Figur Angivne horer til Repeteerværket. Forsi maa da bemærkes Hamr nierne M 03 N, of hvilke den ferste siaaer Timesiagene og Qvateerslagene, og siden den anden Qoarteerflagene allene. Det vil let ffjonnes, at hvis man drejer Takhjulet R efteø den liggende Side af Tænderne, da vil det kunne drejes uden at Hammeren sæt- tes i Bevægelse; hvis nmn derimod i det samme man drejer det, tillige spænder eu Fjeder, der kan fore Hjulet tilbage til den oprindelige Stilling, da ville Takkerne tage paa paa Vægtsiangsarmen ru, og derved trykke Hammeren, om hvilken en Stift I, Fig. 292 D, fatter tilbage, hvilken igjen trykkes frem ved Fjederen r (Fig. B), der virker paa Armen n; Hammeren M vil altsaa flaae lige saamange Slag, fom Takhjulet har været fludt Tænder tilbage. Takhjulet og dets Axe saavel fom og Hammeren M s^s i Forening i Perspectiv, udtaget af Pladen nedenfor i Fig. 292 D. Man vil des< foruden bemærke Axen q, der er Omdrejningsaxe for Hammeren saavelsom og for Fligene m, og endelig 2 i Hammeren fastgjorte Stifter 2 og 3, og en Stift 1, der sidder fag paa samme Stykke som m. Alle tre, saavelsom q gaae igjennem, og sees derfor ogsaa i Fig. C; deres Bestemmelse vil siden nærmere blive omtalt. Ved Hjælp af Exr centrikummet g er Axen af Takhjulet forenet med en Fjeder, der ligger inden i Fjeder- huset B Fig. 292 B, hvilken altsaa spændes naar Takhjulet gaaer frem. Hvorledes den anden Hammer og hvorledes denne, for at siaae Qvarteerflag, sættes i Bevægelse, vil siden blive omtalt; her maa endnu bemærkes, at naar Takhjulet gaaer om, gaaer tili lige Hjulet, hvilket griber ind i Drevet b; dette Hjul igjen i Drevet c 0. s. v. Hen- sigten af disse Hjul er kun at standse Hastigheden af Takhjulets Bevægelse, hvilket her ikke godt kan gjores ved et Vindfang, fom ved Slagværket, derimod tillader et Spær- værk, der tydeligt sees Fig. D, ved hvilket R og a ere forbundne. Takhjulet at bevæge sig tilfrems »den at sætte dette Hjulvcerk i Bevægelse. Det vil allsaa være tydeligt hvorledes Hammeren M kan bringes ti! at siaae et vist Antal Slag, saasnart man har i sin Magt at dreje Takhjulet en vis Deel af Periferien om, og hvorledes delle vil ffee, sees af de folgende Figurer. Det maa nu forsi bemærkes, at paa samme Axe, som Takhjulet R sidder, sidder ovenfor Størepladen en Rulle A (Fig. C), hvilket bedst sees af Fig. 292 D, hvor i Perspectiv en Deel Stykker saavel over som under Pladen ere afbiU dede, men, som strap vil sees, omvendt, saaledes, at A ligger underst, ffjondt den ligger oven paa den skøre Plade. Paa Rullen A er fastgjort Enden af en Kjede s s, der gaaer out en anden Skive B (Fig. C og D) og hen til Enden c af en Vægtstang af særegen Form,