Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
den saakaldte Krog eiter sædvanligere Cremaklleren C, der har sit Omdrejningspunkt
ved Y.
Paa den ombojede Arm af Cremailleren ved t fan der trykkes ved Hjælp af
en Trykker P p, der sædvanligst kaldes Indtrykket, der gaaer igjennem Kassen, er
flad, for at den ikke stal dreje sig, og forneden forsynet med et Bryst for at den ikke ffal
kunne trækkes ud. Trykkes Indtrykket, der her er forestillet i den Stilling, i hvilken det
siaaer, nnor Uhret efterat der er trykket, stal til at repetere, ind, saa vil altsaa, som det
i Figuren er viist, Kjeden strammes, Skiven A samt dermed og Fjedren i B (Fig. B)
spænde Takhjulet, R dre)e sig øm, saa at Hammeren kan flaae, naar Takhjulet af Fjedren
drives tilbage t den oprindelige Stilling. Det vil altsaa sees, hvorledes Uhret kan
bringes til at flaae, men det vil ligeledes sees, at det, hvis ikke nogen anden Indretning
blev truffet, vilde afhænge af Trykkets Styrke, hvor mange Tænder, der stulde gaae
tilbage, og altsaa hvor mange Slag Hammeren fluide siaae. Dette kunde naturlig,
vris ikke hjælpe; Slagværket maa derfor sættes i Forbindelse med Gangværket. Til den
Ende er anbragt en Sncekke C, den saakaldte Staffel øgsaa Limasonnen (af
Limacon) der har 12 Staffer, saaledes fom Fig. 292 D viser; mod denne steder ved Ned,
trykket en Arm b af Cremailleren C, saa at altsaa Nedtrykkets Dybde, Antallet af
Tænder paa Takhjulet, der gaaer tilbage, og altsaa og Slagenes største Antal hvergang
afhænge af Stillingen af Snækken. Er Snækken altsaa saaledes con (truer et, at imellem
12 og 1 Staffen er saaledes, at 12 Takker ere gaaede frem, mellem 1 øg 2, 1 øg saaledes
fremdeles Stafferne efter Timetallet, saa vil det kunne bevirkes, at det største Antal Slag,
der flaaes, bliver Tallet før den næst forrige Time. Dette kan passes deels derved, at
Staffelen har den dertil passende Figur øg andre Dele de behørige Dimensioner, og
deels ved at ved hver Timeffifte en ny Staf kommer frem. For at dette sidste kan ffee,
er Staffelen gjort fast paa en Stjerne E med 12 Spidser, der drejer sig om en
Skrue V, der er indssruet i Vægtstangen I, og sættes i Bevægelse af Staffelen for
O.varteerflagene, saaledes, fom ret strap nærmere ffa! blive omtalt. Paa denne Maade
vil altsaa bestemmes det storste Antal Timesiag, der naar virkeligt Slag skeer, ville
flee; men det er indlysende, ot hvis man ikke trykker saa siærkt, at Cremailleren naaer
Skaffelen, da vil dog ikke det tilbørlige Antal Slag ffee. Da dette er af Vigtighed, øg
man ikke har seet sig istand til at gjsre en saadan Indretning, at det fornødne Antal
Slag nsdvendigen maae flee, ligegyldigt hvor siærkt eller hvor svagt Trykket end er, saa
har man i det Mindste seet at øpnaae det, at enten flaaes alle Slag, eller ingen. Dette
har man opnaaet ved en Indretning, der kaldes Tuturiennen, (forvaudffet af leTont-
(8*)