Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

 60 ou-rien). Det vil ind sees, at det tilsigtede Djenred vilde opnaaes, hvis man traf en saadan Indretning, at ingen Slag kunde ffee for b havde naaet Snækken. Til den Ende har man føm forhen er omtalt, anbragt Stjernens og Ti me snækken s Qnr- drejningspunkt paa en Vægtstang I, der har sit Omdrejningspunkt ved T og altsaa kan trykkes lidt tilbage af Cremailleren C, og for dette er ffeet, kan intet Slag stee, saaledes, som strap stal vises; denne Vægtsiang er det derfor, der kaldes Tout-ou-rien. For i nr id, Krtid dens Virkning forklares, maa fsrst vises, hvorledes Qvarteersiagene bevirkes. Foruden Hammeren M (Fig. A), der siaaer Timeflag, er endnu, som allerede er nævnet, en anden Hammer N (Fig. A), der siaaer Qvarteersiag; dens Axe er ind/ vendigt dækket af Hjulene, der allerede ere nævnte, saa at den ikke der er synlig, men den gaaer ligesom Axen for Timehammeren igjennem Pladen op i Værket under Skiven, hvor da paa den ere fastgjorte Stykkerne 5 og 6. Det vil ligeledes sees, at paa Apen q ogsaa er fastgjort en Arm, om man saa kan kalde den, q; Stykkerne 5, 6 yg q ere det, der bevirker Qvarteersiagene. Qvarteerstykket Q har nemlig ved T og G Tænder, der virke paa q og b, og bringe Hammeren til al flaae. Paa Skiven A, der, som ovenfor er omtalt, sidder paa Axen af Takhjulet R, er nemlig anbragt en Arm k, fad at naar Timerne ere repeterede, da vil Armen k virke paa Stiften 6, der sidder paa Qvarteerstykket, node dette til at dreje sig, derved flyde Armene g og 6 tilbage, og følgelig bringe Hammeren til at flaae. Antallet af Qvarteersiag, som Hammerne ffulle siaae, er bestemt ved Qvarteerr sncrkken N (Fig. C), der frembyder forstjellige Staffer h, 1, 2 og 3. Qvarteerstykket Q ßflöcv tilbage i det det trykkes af Fjedren D, og derved vil da efter den forffjellige Staf, som staaer ligefor Nokken af Q, fiere eller færre Tænder af Qvarteerstykket gribe ind i Armene q og 6, der siden ville gaae tilbage ved Fjedrene 9 øg 10. Naar Armen k fører Qvarteerstykket tilbage, saa vil Armen m, som er paa det, virke paa Enden R (if Tout-ou-rien’en TB, hvis Miiing X, gjennem hvilken Optrcekstappen for Gang- værket gaaer, tillader den ar dreje sig noget om sin Axe. Naar m er kommet til Enden K, saa vil denne, trykket af Fjedren ix, komme tilbage til sin forrige Stilling saaledes at Armen m hviler paa Enden R, øg Qvarteerstykket kan følgelig ikke siaae før Tout- ou-rien’en er trykket til Side. Armen n (Fig. C), fom Qvarleerstykket bærer, tjener til at dreje Nokken m1 (Fig. A og D), fra hvilken Stiften 1 gaaer op i Qvadramren, saa at, naar Timerne og Qvartererne ere repeterede, vedbliver Qvarterstykket endnu at bevæge sig, og Armen u vender Nokken m ved Hjælp af Stiften 1, og bringer den altsaa paa dsn Maade ud af Indgribning med Takhjulet R (Fig. A) saalænge Tout-ou-rien’en ikke