Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

61 lader Qvarteerstykket gaae tilbage, hvilket først vil flee, naar man har trykt Trykkeren saa dybt ind, at Armen af Cremaitleren C kommer til at trykke paa Timesiaffelen, og derved ladet T R be strive eu lille Vinkel. Er dette fleet, saa vil Qvarteer stykket gjore Nokken m fri, og Hammeren siaae de Slag, fom Smækkerne betegne. Endnu maa bemærkes en Stift 3 (Fig. D), som fra Timehammeren gaaer op i Qvadraturen; paa denne Stift virker Fjedren r og lader Hammeren siaae. Hammeren har endnu en Stift 2 (Fig. 292 C og v), paa hvilken virker den lille Arm, der findes paa samme Axe, som Armen g, for ar bringe ogsaa Hammeren M til at siaae Qvarteer, thi, som ovenfor er bemærket, siaaes disse i Almindelighed af begge Hammere. En fjerde Stift 4 er anbragt paa Qvarteerhammeren N og gaaer ligeledes op i Værket under Skiven, og paa denne virker Fjedren 7, der driver Qvarteerhammeren. Sluttelig maae endnn omtales Maaden, hvorpaa begge Staflerne sættes i Gang. Qvarteerstaffelen er anbragt paa Minuthjulet, der gaaer eengang om i Timen; den sees særskilt udtegnet Fig. 292 E, seet nedenfra, saaledes, at Minutaxen er her tegnet nedad. Paa Snækken er anbragt et Stykke, der sædvanligst ogsaa paa dansk kaldes Surprisen (la surprise) , paa denne er anbragt en Stift O, der sidder fast i Surprisen, der ved Friction gaaer paa Noret, og kan i Slidsen, der sees Fig. 292 C, flyde sig lidt. Stiften O tager i Slutningen af det fjerde Qvarteer paa een af Spid- serne af Stjernen og drejer den lidt; i det den har drejet den saarneget, at den lige stal til at siippe en Spidse, er en anden Spidse kommet lige paa det højest liggende Punkt af den paa Enden af S napfjed ren S (Fig. 292 C) anbragte Triangel; denne vil da pludr seligt springe ned mellem de tø næste Tænder, og altsaa pludseligt dreje Stjernen og Timestafselen \ Periferis eller een Time, og i denne Stilling vil da Timesiaffelen blive indtil den efter en Times Forlob gjor er nyt Spring. Radien til Surprisen er ligesaa stor, fom Radien til Eetqvarteersafdelingen paa Qvarteersnækken; i det den flydes ved Stift tens Sammentræf med Stjernen lidt tilbage, vil altsaa, som Stillingen i Fig. C ogsaa viser, Z, i det Tinieffiftet ffal skee, gaae lidt frem, saa at Stykket Q ikke vil kunne komme til at falde ned i 3 Qvarteersafdelingen, saa at Uhret kun vil siaae Timeflag og ingen Qvarteerflag. Anmærkning. Af denne Beffrivelse vil da Hovedindretningen af den sædvan- lige Repetition ved Lommeuhre være tydelig, den er, ffjondt man vel har flere Constructioner, næsten altid uforandret, da denne Construction fuldkommen svarer til sin Bestemmelse. Lig- nende er Nepeteerværket ved Stueuhre, hvilket jeg her maa for Pladsens Skyld lade uomtalt. Beffrivelse findes i de fleste Skrifter over Uhrmagerkunsten saaledes som hos Berthoud o. fl. Det vil være let at indsee, at der kan med Hensyn til de enkelte Deles Dimensioner kan vare