Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
'' ________________________■_____________....
■■■■
■■
76
eller umiddelbart, saasom hvis Krumtappen er den forende Deel, ved Længden af Chorr
den, som Balancieren skal beffrive, hvilken igjen, hvis dens anden Ende stal tjene
til at frembringe en anden Bevægelse, er givet ved Længden af Balancieren og Værdien
af den Bevægelse, der skal frembringes, og hvis Krumtappen er den forte Deel ved
Længden af den Chords, som Endepunktet af Balancieren beskriver. Hvor imidlertid
Valget er frit, der vælge man en ikke for lille Bugt, fordi derved opstaaer i Stan«
gens Sje en unødvendig Friction. Det er nemlig indlysende, at Frictionens absorberede
Actionsmængde er for en Omdrejning — 2 rn Pf, naar P betyder det Tryk, som
udoves i ^>jet, r Radien til Ajets Hul, og f Frictionscoefficienteu, saa ot Forholdet
mellem den forplantede Kraft og Frictionen, hvis rt er Bugtens Længde, bliver
1 r ” Tykkelsen r maa nattnligviis ikke blot blive uforandret, men endog
4 rt P 2 rY*
egentlig blive større jo mindre Bugten er, da Factoren P i den forplantede Kraft bliver
ved samme Størrelse af 4 r, P, større, jo mindre r, er, saa at altsaa Forholdet mellem
den forplantede og den absorberede Actionsmængde bliver større jo simre r og jo mindre
rt bliver. Paa den anden Side maa det imidlertid dog bemærkes, at hvis ikke Skag-
len kan gjores tilbørlig lang, da bliver paa Grund af det fljæve Træk Trykket paa
Krumtappens Pandeleje saameget desto simre, hvorved da Frictionen der foreges og
Ugesaa Slidet, og hv.ad man kalder Strabadsen i det. Man kunde nn undersøge hvorr
ledes disse to i modsat Retning gaaende Virkninger betinge den hensigtsmæssigste Form;
men det vil let indsees, at denne ikke med Nøjagtighed kan bestemmes; de Proportioner,
der i Figuren ere angivne, ere ved Dampmafliner de meest gængse; men naturligviis
ere de ikke aldeles bindende, især kan man gjerne gjore Skaglen længer om Pladsen
tillader det. Krumtappen placeres enten paa Enden af en Axe, saaledes som i den her
tegnede Figur, saaledes, at den ligger tæt uden for det ene af Pandelejerne, paa hvilke
Axen bevæger sig, eller imellem begge Apens Taplejer. Der kan naturligviis gives Til-
fælde, da man ikke har Valget mellem disse to Constructioner, men undertiden har
man det dog, saasom ved Dampmaffiner og da kunde spørges, hvilken af dem der var
at foretrække. Det vil indsees, at hvis Krumtappen lægges saa tæt ved Understøtnin-
gen, at den netop kan gaae forbi, da virker Skaglens Tryk eller Træk saagodtsom
aldeles ikke til at bøje Axen, og denne har da mindre Tendentz til at udslide Taplejerne,
end hvis den bevæger sig lidt til forssjellige Sider; hvis man da ikke ved den Krmnr
tap, der stal ligge mellem Pandeleierne, kan have Leilighed til at lægge Bugten lige
op ved Tapleiet, da er der at foretrække, at lægge Krmntappen uden for, hvis det er
—