Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

År: 1833

Serie: 2. Hefte

Sider: 361

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 378 Forrige Næste
11 '' ________________________■_____________.... ■■■■ ■■ 76 eller umiddelbart, saasom hvis Krumtappen er den forende Deel, ved Længden af Chorr den, som Balancieren skal beffrive, hvilken igjen, hvis dens anden Ende stal tjene til at frembringe en anden Bevægelse, er givet ved Længden af Balancieren og Værdien af den Bevægelse, der skal frembringes, og hvis Krumtappen er den forte Deel ved Længden af den Chords, som Endepunktet af Balancieren beskriver. Hvor imidlertid Valget er frit, der vælge man en ikke for lille Bugt, fordi derved opstaaer i Stan« gens Sje en unødvendig Friction. Det er nemlig indlysende, at Frictionens absorberede Actionsmængde er for en Omdrejning — 2 rn Pf, naar P betyder det Tryk, som udoves i ^>jet, r Radien til Ajets Hul, og f Frictionscoefficienteu, saa ot Forholdet mellem den forplantede Kraft og Frictionen, hvis rt er Bugtens Længde, bliver 1 r ” Tykkelsen r maa nattnligviis ikke blot blive uforandret, men endog 4 rt P 2 rY* egentlig blive større jo mindre Bugten er, da Factoren P i den forplantede Kraft bliver ved samme Størrelse af 4 r, P, større, jo mindre r, er, saa at altsaa Forholdet mellem den forplantede og den absorberede Actionsmængde bliver større jo simre r og jo mindre rt bliver. Paa den anden Side maa det imidlertid dog bemærkes, at hvis ikke Skag- len kan gjores tilbørlig lang, da bliver paa Grund af det fljæve Træk Trykket paa Krumtappens Pandeleje saameget desto simre, hvorved da Frictionen der foreges og Ugesaa Slidet, og hv.ad man kalder Strabadsen i det. Man kunde nn undersøge hvorr ledes disse to i modsat Retning gaaende Virkninger betinge den hensigtsmæssigste Form; men det vil let indsees, at denne ikke med Nøjagtighed kan bestemmes; de Proportioner, der i Figuren ere angivne, ere ved Dampmafliner de meest gængse; men naturligviis ere de ikke aldeles bindende, især kan man gjerne gjore Skaglen længer om Pladsen tillader det. Krumtappen placeres enten paa Enden af en Axe, saaledes som i den her tegnede Figur, saaledes, at den ligger tæt uden for det ene af Pandelejerne, paa hvilke Axen bevæger sig, eller imellem begge Apens Taplejer. Der kan naturligviis gives Til- fælde, da man ikke har Valget mellem disse to Constructioner, men undertiden har man det dog, saasom ved Dampmaffiner og da kunde spørges, hvilken af dem der var at foretrække. Det vil indsees, at hvis Krumtappen lægges saa tæt ved Understøtnin- gen, at den netop kan gaae forbi, da virker Skaglens Tryk eller Træk saagodtsom aldeles ikke til at bøje Axen, og denne har da mindre Tendentz til at udslide Taplejerne, end hvis den bevæger sig lidt til forssjellige Sider; hvis man da ikke ved den Krmnr tap, der stal ligge mellem Pandeleierne, kan have Leilighed til at lægge Bugten lige op ved Tapleiet, da er der at foretrække, at lægge Krmntappen uden for, hvis det er —