Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

24 stund midt paa Vejen og havde sovet Rusen ud.“ I Sammenhæng hermed maa nævnes, at „Smedebrænde- vin“ ansaas for at være særlig godt for „Rystesyge“ (Koldfeber). Om Skomagerne hedder det: „Søen tærer, sagde Skomageren, han traadte over Rende- stenen og drak en Snaps.“ Disse og lignende Ord- sprog tyder netop paa, at man flittigt tømte Glasset i „de gode gamle Dage“, — blot man kunde finde en passende Lejlighed — og den var aldrig langt borte. Saaledes var altsaa Skik og Brug i den „zünftige“ Haandværkerklasse. At det ikke stod bedre til i de højeste og allerhøjeste Samfundslag, fremgaar foruden af flere kongelige Forbud imod Fraadseri og Drukken- skab bl. a. af følgende, som den engelske Sende- mand ved den danske Konges Christian IV.s Hof, Robert Sidney, 1632 skrev om Kongen: „Han er jævnlig drukken, som han nu var Løverdag og Søn- dag, hvilket gjorde mig ræd for at være hans Gjæst, og saaledes var han og drukken om Mandagen, efter- som man siger, at det her er Sæd at være drukken tre Dage i Rad.“ I sin Ligprædiken over Frederik III udtalte Hofpræsten Anders Sørensen Vedel: „Man mener vel, at Hans Naade kunde have haft Aarsag at holde sig fra den almindelige skadelige Drik, som nu over al Verden iblandt Fyrster og Adel og den menige Mand alt for meget gængs er, da syntes for menneskelige Øjne og Tanker, at Hans Naade kunde levet mangen god Dag endnu.“