Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

29 Forordning af Roskilde Magistrat. Denne synes dog at have faaet nogle Tilføjelser af nyere Datum. I en af disse hedder det: „Anno 1674 d. 2. Martij Holdtis laussteft’ne wdj Oldermandens Niels Ander- sens husz wdj Borgemester Berent Meyers Sampt Menige Mesternis deris Nerwerelsze, da haffuer de samptlige samptöcht, att Ingen Suend, som I arbeid staaer, Maa giøre Nogen frj Mandag wden de al- mindelig frj Mandager, och huo sig herimoed fordri- ster, hand bøde første gang En March dansche och anden gang dobbelt och siden fremdelis.“1 Det er særligt interessant ved et saadant enkelt Haandværk at følge Udviklingen. I dette ene Haand- værk afspejler sig med al Sikkerhed hele Tidsaanden. Man lægge Mærke til, at Forordningen fra 1492 kun tillader Svendene at have to Fri-Mandage, medens Forordningen af 1623 — altsaa 131 Aar derefter — aldeles ikke bestemmer noget Antal Fri-Mandage for de Svende, der havde Fjerdingaarsløn, — det hed- der kun, at de ikke maa „giørre sigh flere Ørkes- løsze daghe endt Mandagenn aldtenne“, hvilket hen- viser til, at de havde Ret til at tage sig hver Mandag fri, — medens de ugelønnede Svende slet ingen Fri- dage maatte tage om Mandagen. Om disse sidste rettede sig herefter er jo en anden Sag. Og 51 Aar senere (1674) bekræfter man disse Forordninger ved at fastslaa det noget elastiske Begreb, at „Ingen Suend, som I arbeid staaer, Maa giøre Nogen frj Mandag wden de almindelig frj Mandager“. 1 De tre Uddrag af Roskilde Smedelavs Forordninger gengives her i Ori- ginalsproget efter Professor C. Nyrops: Fra Roskilde Smedelavs Lade. Nogle Meddelelser. København 1886.