Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

34 tage sig flere end fire Frimandage om Aaret.“ Paa disse Fridage samledes alle Svendene, og Lavs-Artik- lerne bestemte, at de skulde have „en god Tønde 01 och indtet mehre eller høyere“. Enhver Svend skulde betale, hvad han fik, men de, der intet øn- skede at drikke, skulle ikke heller betale, men „ald tilltale och Pengers udleg att forskaanis.“ — „Effther samme dags forløb skall huer Suend forføye sig paa sin Mesters werchsted och continueerlig huer Morgen af de andre Søgnedager goed betiden Klokken slaaer fire begynde at gjöre sitt daugs werch, som det sig bør.“ Der var Bøder for Brud herimod. Senest Kl. 9 om Aftenen skulde Svenden være i sin Mesters Hus. Var en Svend, uden Mesterens Tilladelse, ude om Natten, da maatte han bøde Vs Rigsdaler og Me- steren maatte bøde dobbelt, hvis han fortav Sven- dens Udeblivelse for Lavet. Denne kongelige Forordning for Smedenes Lav i Nyborg har maaske sin største Interesse netop deri, at den med al ønskelig Tydelighed fastslaar, at de, der intet ønskede at drikke, heller ikke skulde be- tale, men „ald tilltale och Pengers udleg att forskaa- nis“. Heraf kan man med Sikkerhed slutte: 1) at der var Afholdsmænd paa den Tid, og 2) at disse — trods at de altsaa intet drak — alligevel krævede Fri-Mandagen. Som Drikkedag havde Fri-Mandagen absolut ingen Betydning for den Tids Afholdsmænd, men de kræver alligevel Fri-Mandagen — og hvor- for? Selvfølgelig fordi de anser det som deres Ret at undlade at arbejde paa denne Dag. At de allige- vel krævede den fulde Løn for den Tid, de var fæstede,