Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

36 blot for et ukristeligt Drikkende, Fraadseri og van- vittigt Liv“ etc., etc. Der henvises endvidere til, at mange, som en Følge af dette Liv, ikke kan betale deres Gæld, naar „Messen“1 indtræffer, „hvorfor dette ikke betales, og han efterlader sig et daarligt Navn“. Og sluttelig bestemmes det, at der ikke alene skal betales for den forsømte Arbejdstid, men ogsaa be- tales en Guiden til „Laden“. Og det hedder videre: „Hvad endelig angaar Mar- tins-Fest og Fastelavn, da skal det staa enhver Herre frit at venligt forpleje sine Svende med Mad og Drikke; det staar Herren frit at give, hvad han vil eller kan, uden at Svendene har Ret at foreskrive noget, dog maa dette ikke række mere end én Fri- Dag og ved Postulat2 for det meste to Fri-Dage; det forbydes at holde flere Fri-Dage, da man forvolder stor Skade og Forsømmelse ved ikke at arbejde 3dje og 4de Dag, men tilbringer disse med Fraadseri og Drukkenskab.“ Som man ser var denne Lov stræng nok imod Bogtrykkersvendene, Udøverne af den „frie Kunst . Overalt, hvor Lavsvæsenet var indført, gjorde Øv- righeden Forsøg paa at undertrykke det eller i det mindste at forringe Lavenes Magt saa meget som muligt. Kampen imod den „blaa Mandag“ maa vel endda regnes som et underordnet SpørgsmaaL Stri- 1 Ved „Messen“, det store Boghandlermarked i Leipzig — senere tillige i Frankfurt a. M. — fik Svendene deres Løn udbetalt, og da skulde al deres Gæld betales. * „Postulatet“ var en Række af Ceremonier, der foretoges ved enhver Bog- trykkersvends Udtræden af Læren.