Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

49 „Zunftens“ internationale Solidaritetskrav. Og det gjorde de ogsaa. Men alt dette — alle disse mange saavel smaa som store Ting „Zünften“ krævede — medvirkede sikkert til, at Udviklingen ikke havde den Fart, den ellers kunde have haft. Det maa dog indrømmes, at Haandværkssvendenes tvungne „Vandringer“ førte det gode med sig, at de forskellige Landes Haandværk stadig blev holdt ä jour med det nye, der fremkom i Udlandet. Og paa den Tid var dette næppe mu- ligt paa anden Maade. Paa den anden Side hændte det ogsaa undertiden, at der var saa lidt Arbejds- kraft i et Land, at man ikke kunde udføre det Ar- bejde, der ved en eller anden Lejlighed udkrævedes, saa snart dettes Mængde gik ud over det rent daglig- dags Omfang. Af en Fortegnelse over Københavns vaabenføre Mandskab fra omkring Aar 1510 faar man et godt Indblik i de daværende Forhold. I Følge denne havde 17 Skrædermestere ialt blot 15 Svende, 11 Skoma- gere havde ogsaa 15 Svende, 11 Bagere 19 Svende, 13 Smede 26 Svende. Tilsammen havde, i Følge denne Fortegnelse, 185 Haandværkermestre blot 129 Svende. To Smedemestre, som hver havde 4 Svende, synes at have været Datidens største Lavsmestre i København. — Endnu i 1843 fandtes i Københavns 43 Lav (Bogtrykkerne havde intet Lav) kun 5,877 Svende. Afhængigheden af Tyskland viste sig ogsaa i Pe- rioder, hvor en større By var i stærk Fremvæxt. Saaledes steg Indbyggertallet i København i Tiden L. Chr. Nielsen: Blaa Mandag. 4