Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

48 denne ikke været, kunde det, der var galt i Lavene, let være rettet. At det var Regeringernes Mening, at de Forordninger, som de til forskellige Tider ud- stedte imod Lavene, skulde efterleves, er der ingen Tvivl om. Dette fremgaar af flere Domme. 1683 blev saaledes Københavns Skomagerlav idømt en Bøde paa ikke mindre end 820 Rigsdaler, fordi det ikke vilde rette sig efter de udstedte Forordninger, og 1686 blev Snedkerlavets Oldermand, Johan Stenbuch, der androg om (det er Regeringens Ord): „at de forrige forargelige Misbrug, som ved Haandværks- laugene haver været, igjen maatte opkomme“, arre- steret, sat fra Bestillingen som Oldermand og udslettet af Lavet. Begge Domme blev dog senere formil- dede. 1 Paa Grund af „Zunftens“ Krav om, at Svendene skulde „vandre“, opstod der Forhold indenfor de en- kelte Lav, som i høj Grad maatte befordre netop „Zunftens“ Formaal. Selv i mindre Byer kunde en meget stor Del af Lavsmestrene være Udlændinge, i Danmark f. Ex. tyske. Odense Bogbinderlav frem- viser sikkert et typisk Exempel i denne Retning. Af 13 Bogbindermestre, der i Aarene fra 1697 til 1749 staar indskrevne i Lavets Protokol2, er kun tre fra Odense; der er sex tyske og syv danske Mestre, og af disse bærer endda to tyske Navne. Det er jo givet, at netop saadanne Forhold maatte modarbejde den lokale og den nationale Patriotisme og fremme ’ Professor C. Nyrop: Om Forholdet mellem Mestere og Svende i Lavs- tiden. Odense 1885. 2 Prof. C. Nyrop: Huset Milo 1748—1898. Ved det Milo’ske Jubilæum 12te September 1898. Odense 1898.