Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

47 Mandag“ havde en kraftig, — maaske sin kraftigste, — Støtte just i „Zünften“. At komme ind paa en Skildring af hele „Zunftens“ Væsen vilde føre for langt fra Æmnet. Den nævnes kun her for at vise, hvilken stor Rolle denne usynlige og dog i alle Haand- værkerkredse tilstedeværende Faktor spillede under de Forhold, der skildres her. Ingen Lavsmester eller Svend turde trodse den. Den kunde være et Vaa- ben — og var det som oftest — i Haandværker- klassens Strid imod Myndighederne; men den var ogsaa ofte et Middel i Svendenes Haand til hos Me- strene at tiltvinge sig bedre Forhold i en eller anden Retning. Den zünftige Svend maatte være ugift; den Svend, der giftede sig, stillede sig halvvejs — undertiden helt — udenfor Kammeraternes Kreds; thi ved Gifter- maalet blev Svenden mere eller mindre afhængig af rent lokale Forhold. Derimod skulde Mestrene gifte sig. Endnu saa nær Afslutningen paa Lavsvæsenets Saga her i Landet som i 1843, var af Københavns 5,877 Svende (fordelt i 43 Lav) ikke mindre end 3,804 ugifte, medens kun 2,073 var gifte. Fire Lav havde slet ingen gifte Svende, og i fem Lav oversteg An- tallet af gifte de ugifte Svendes.1 Tidligere var For- holdet dog langt værre. Undertiden maatte det danske Lav betale visse Penge til det modsvarende Lav i Tyskland. Myndighedernes vedvarende Krig imod Lavene var vel egentlig en Krig imod „Zünften“, — thi havde 1 Controlør Hans Peter Giessing: Om Reformer i Laugsforordningen. Kø benhavn 1843.